Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Georg Brandes: Georges Clemenceau
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11 Georges Clemenceau
ledning var ringe, en Strid om, paa hvilket Tidspunkt man 18.
Marts 1871 havde ladet Trommerne gaa. Dernæst Duellen med Paul
Deschanel, den nu afgaaede Formand for det franske Kammer, der
er morsomt portræteret i Clemenceaus Roman Les pius forts under
Navnet Montpellier. Udfordringen, der var et Udtryk for politisk
Foragt, var Svar paa en blot Hentydning af Deschanel, som blev
saaret ved Øjet. Saa er der Duellen med Fyrsten afChimay, som
udfordrede Clemenceau, da denne i en Artikel — i øvrigt ganske
let — havde hentydet til, at Fyrsten havde beholdt sin Kones, den
tidligere Miss Wards Formue efter at hun var flygtet med
Zigøj-neren Rigo, en Duel, i hvilken begge blev saarede. Dernæst den
med Paul Derouléde 1893, i hvilken til Held for Clemenceau
Derouléde ikke blev saaret; thi da han havde ladet flere Hundrede af
sine Følgesvende vide Mødestedet, var hans Modstander sikkert
bleven mishandlet af dem, ifald der var tilstødt Derouléde noget
ondt. Endelig duellerede han under Dreyfussagen med den
bekendte Antisemit Drumont.
Den gængse Opfattelse af ham blev saaledes nødvendigvis den:
aandeligt og legemligt en Kamphane, i øvrigt en Nedbryder, der
selv intet kan opbygge og som nøjes med at rydde af Vejen, da
han intet andet formaar.
Denne Opfattelse er enfoldig og falsk.
Han styrtede de skiftende Ministerier ud fra den Grundtanke,
at man ikke forandrer et Lands Regering, fordi man sætter
Republikens Hoved i Stedet for et Kejserhoved paa Statspapirer og
Mønter, og lige saa lidt, fordi der kommer nye Navne i gamle
Ministernavnes Sted, dersom Forvaltningen er og bliver den samme.
Men i talløse Tilfælde har han vist, at Frankrigs Organisation
endnu den Dag i Dag helt og holdent er Napoleon I’stes (Taine har
vist det som han) og at de lovede RefoiTner udeblev, de indtraadte
Reformer var blot tilsyneladende. Da han formaaede det,
kuldkastede han Ministerium efter Ministerium, som umuliggørende det
virkelige Fremskridt. — Han saa’ kun ikke, at Sindenes Tilstand i
de fleste Tilfælde umuliggør betydeligere Fremskridt paa én Gang.
Han var ude af Stand til selv at danne et Ministerium. Man
tilbød ham aldrig Magten, og hans Standpunkt var for yderligt til
at han nogen Sinde havde Flertallet bag sig. Eller rettere man
tilbød ham Magten én Gang. Det var efter Wilson-Skandalerne.
da Ministeriet Rouviers maatte gaa af i November 1887. Da lod
Grévy ham kalde, og tilbød ham Konseilpræsidiet. Han svarede de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
