Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Georg Brandes: Georges Clemenceau
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18
Georges Clemenceau
en Sum af 100,000 Francs. Senere tilbød han kun Kopier. Men
Listen over de underkøbte var original. Snart viste det sig, at
denne Fortegnelse var undertegnet T. W. Lister, medens Statsmanden
skrev sit Navn med enkelt V. (Thomas Villers) — hvad jo altid
var et Uheld — især da dette Aktstykke var det eneste originale.
— Man brugte det endda.
Der var fjorten Breve, man i Afskrift kom i Besiddelse af.
Dueret, Morés, Millevoye, Derouléde, Dupuy, Konseilpræsidenten, og
Develle, Udenrigsministeren, samledes for at raadslaa. Glemenceaus
Forræderi var sikkert nok, men det gjaldt om at forstaa Brevene,
og ikke én af disse Statsmænd, disse franske Partihøvdinge, kunde
læse et engelsk Brev. Endelig fandt Marki’en af Morés paa Raad.
Han havde en engelsk Guvernante til sine Børn, en Pige, der
uheldigvis var saa udannet, at hun end ikke stødtes af det urigtige
Engelsk i Brevene eller ved de mellem dannede Mænd umulige
Tiltaleformer, der anvendtes.
Man flk fra hende en Oversættelse. Dupuy udbrød, som til—
staaet af Barrés: „Hvilken Afskyelighed Clemenceau har begaaet!
Til enhver anden Mand vilde man nu blot sige: Forsvind! og han
maatte forsvinde. Paa en anden Tid og i et andet Land vilde
man ladet ham forsvinde."
Det er bevist, at Dupuy, da Dueret senere var i Fængsel, gav
ham 2000 Francs om Maaneden. Der kan fornuftigvis ikke være
Tvivl om, at Dupuy stod bag hele Intrigen og gennem Dueret
enten havde bestilt Falsknerierne hos Norton, eller anvendte dem,
da de tilbødes.
Den 19. Juni 1893 brød Stormen løs. Da Clemenceau besteg
Tribunen, raabte Derouléde: „Lad os høre hvad Cornelius Hertz
har at sige! Tal Engelsk! osv."
Han undskyldte sig overfor sine Kolleger. Denne Skandale
var nødvendig. Clemenceaus Politik var fædrelandsfjendsk. Han
var, som Ven af England og Modstander af Forbundet med
Rusland, i Udlandets Sold. Derouléde beklagede kun Et, ikke at have
endnu større personlig Autoritet for at kunne stemple ham, som
han fortjente.
Saa rejste Millevoye sig: Hr. Derouléde har Ret, og paa
Torsdag skal jeg bevise, at Hr. Clemenceau er den foragteligste
Usling (le dernier des misérables). — Det tog sig lidt komisk ud, som
om det blot kunde ske paa en Torsdag. Meningen var, at han
ikke havde Materialet samlet den Dag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
