Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Georg Brandes: Georges Clemenceau
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
Georges Clemenceau
IV
Han blev for Alvor Journalist, hvad han før kun lejlighedsvis
havde været. Han blev Forfatter, skrev talrige værdifulde Bøger.
Han aabenbarede sig som Digter med Romanen Les pius forts og
forsøgte sig som Teaterforfatter med det lille Drama Le voile du bonheur.
Naar man ser dette Levned oprullet for sig med dets Larm
og Kamp, -Sejre og Nederlag, hvis der saa er noget, det ikke ligner,
er det den af Maeterlinck elskede Sjælens stille Enetale med sig
selv, som er Poesiens Kerne. For den synes der ikke her at være
Plads. Og dog er den simple, dybe Bog Les pius forts ikke andet,
medens i det lille Skuespil nærmest Glemenceaus stilfærdige
Menneskeforagt og hans Sortsyn har faaet Udtryk.
Der er noget meget stille hos denne utaalmodige, meget
indesluttet og godt gemt. Medens Franskmænd i Regelen er ret
aaben-mundede, naar Talen falder paa Kvindekapitlet, berører han endog
under dagligt Samliv aldrig med et Ord sit Forhold til det andet
Køn. Ja han har en saadan Afsky for Bøger, der svælger i det
kønslige, at han bebrejder sine Venner den blotte Bladen i visse
Romaner af Pierre Louys. Man bør ikke røre ved sligt, siger han.
Man studser da ogsaa i hans Roman over dette Særsyn i
fransk Literatur — for saa vidt den er aabent kirkefjendsk —
Skildringen af en stor dyb, om end illegitim, Kærlighed hos den
mandlige Hovedperson, der er afgørende for hans hele Liv, endog en Snes
Aar ud over den elskedes Død. Han har en Datter med den
elskede; men den legitime Fader bestemmer naturligvis over Datteren,
og Helten gennemlever den Tragedie, at hans eneste Barn bliver ham
aandeligt berøvet, opdraget i det verdslige Snobberi og den
Hjertekulde, der er ham mest imod. Hun kender ikke og kan ikke kende
den dybe Kærlighed, som opstaar, hvor to har lidt i Fællesskab.
Men da Hovedpersonernes Følelsesliv her beror paa deres
sociale Stilling og Erfaring, er Romanen i sin Grund social og
politisk. Det højere Selskab (le monde) er her opfattet som et
Konsortium af de stærkeste, og det vises, at i vore Dage er de
stærkeste dem, som sidder inde med Pengemagten. Vistnok er heller
ikke nu til Dags Penge alt; men de er altfor meget. Samfundet,
Staten, ja Gud har altid været paa de stærkestes Side; Jesus selv
har jo ømt bebrejdet sin Fader det paa sit Kors.
Og medens de stærkeste bevidst eller ubevidst udgør et
Forbund, er de gode isolerede. De stærkeste har indset, at
Almen-aandens store Bevægelser, der (i Skikkelse af Revolutioner f. Eks.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
