Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Georg Brandes: Georges Clemenceau
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21 Georges Clemenceau
gør saa megen Larm, er saare kortvarige, mens derimod de
Følelser, der er fælles for alle og som nødvendigvis er
Gennemsnits-følelser, aldrig svigter. Med dem maa de, der vil regere Masserne,
altid regne, og i dem kan de til alle Tider spekulere. Den franske
Revolution henlagde i Omvæltningens Interesse den politiske
Handlings Drivkraft til det største Antal, men gav netop derved
Konservatismen dens Magtmiddel, eftersom det største Antal ved
Fællesinteressernes Sammenhold i sidste Instans virker konservativt.
Den almindelige Stemmeret er Trægheden selv og lyder Inertiens
Lov. Handling kan kun komme fra den enkelte. Men som
Træerne i en Skov er Folkemasserne sammenfiltrede ved deres
Følelsers Rødder, saa Tænkerne behøver Aarhundreder til at naa
tilbunds. Da det parlamentariske Styre videre kun er Massernes
Styre i formindsket Maalestok, er ogsaa under det de Følelser, som
er fælles for alle, den egentlige Virkekraft, og de stærkeste
benytter sig deraf til at sikre sig Velvære for enhver Pris og holde
de svage nede ved Hjælp af Frygten for Straf i dette og om muligt
i et følgende Liv.
Det er dog ikke det politiske Tankeindhold i Bogen, der gør
størst Indtryk paa Læseren, men den brændende Medfølelse med
Samfundets Ofrede, som besjæler den. Dens Forfatter, der aldrig
har kaldt sig Socialist og der betragter den socialistiske Lære som
snæver, fordi den gaar op i Bekymringen for det økonomiske, taler
her de økonomisk forurettedes Sag med en Varme, som ingen
Socialist har overtruffet. Han viser bl. a. hvorledes i
Arbejderbyerne, der ligger omkring de store Fabriker, alle, Mænd, Kvinder
og Børn er kædede til Maskinen for at leve og derved lænkede til
Fabrikejeren, afhængige af ham i enhver Henseende, og derved
ikke mindre smerteligt stavnsbundne end de Fortidens Bønder, hvis
Befrielse det moderne Samfund fejrer med saa stor Erkendtlighed
mod sig selv. De stærkestes morderiske Egenkærlighed er efter
Glemenceaus Grundopfattelse forbleven uforanderlig inden for de
skiftende Samfunds Rammer.
Imod denne de stærkestes stiltiende Sammensværgelse er i
Bogen stillet den Følelse, som bevæger de bedste, Kærligheden til
Jorden med dens Liv og til Himlen med dens Lys, Kærlighed
til Menneskene og særligt Kærlighed til Handling, fordi vi som
handlende fortsætter de store hedengangnes Stræben. Den er hans
Helt, som elsker Menneskene virksomt, og for hvem det at elske
saaledes er hans Maade at bede og tilbede paa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
