Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Georg Brandes: Georges Clemenceau
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
Georges Clemenceau
V
Blandt det meget, Clemenceau har faaet udrettet i de sidste
Aar, staar hans Optræden i Dreyfus-Sagen som det fornemste.
Han var ikke straks klar over Forholdet, troede endog nogen
Tid paa den anklagedes Skyld — tre Maaneder længere end
jeg selv, der dog stod Kilderne mere fjernt — men han blev, da
han forstod, noget nær den afgørende Forkæmper for Sagen. For
at medtage en Bagatel: det var ham, der gav Zolas berømte Brev
til Republikçns Præsident den opsigtvækkende Titel J’accuse.
Og hans Artikler i denne Sag, af hvilke de første fem Bind (paa
over 500 Sider hver) nu foreligger i Bogform, er ved deres Liv,
deres ubønhørlige Logik og deres skarpe Vid sande polemiske
Mesterværker. Man læste dem i hin Tid hver eneste Dag med
samme Spænding; men saa beregnede de end var paa Døgnets
Stade og Stemning, de taaler at læses Aaringer derefter.
Det har ikke kunnet være anderledes, end at Clemenceaus
personlige Erfaringer som Politiker dengang og under tidligere
Kampe har ændret hans tidligere ubetingede Tro paa Demokratiet.
Han kalder sig ikke længer Demokrat, tror ikke mere som før paa
Folket. Han betragter Demokratiet i Almindelighed som stærkt
udsat for reaktionære og nationalistiske Anfægtelser. Gav man i
Frankrig tilmed Kvinderne Stemmeret — og det synes jo den
uundgaaelige demokratiske Konsekvens — anser han det for sikkert,
at den i Forvejen saa stærke franske Kirkevælde vilde komme til
at opleve Triumfer.
Ikke at Clemenceau hører til dem, der har en ringe Mening
om Kvinden. Hans Bog Les pius forts røber ham snarere som
Kvindedyrker, idet den afdøde Claire her formelig repræsenterer
Idealet. Kun tiltror Clemenceau som ægte Franskmand ikke
Kvinden nogen Evne til at gøre Gavn i Politik.
Han er i det daglige Liv ikke nogen kvindekær Mand, om
han end som alle Franskmænd i Kvinders Selskab er dobbelt
veltalende. Han kan være ked af kvindeligt Overhæng og dog i
Damers Nærværelse fortælle saa underholdende, at man maa sande
en fransk Dames Ord, der ved Aftensbordet i Karlsbad udbrød:
Hvor ærgerligt, at her ikke er Stenografer til Stede! Og hans
Fortælling gjaldt dog blot hans Iagttagelser over Duer og deres
Troløshed i ægteskabeligt Forhold, og over de Katte, der efterstræbte
hans Høns og som han skød med Pistoler i sin Have. Men hvad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
