Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Laurids Bruun: Flugten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
Flugten
(— Du skal bede Kongen om Naade, Cara! —
Men Cara vil ikke. Det er flovt).
— Aa, Herre Konge — hav Barmhjertighed med mig. Jeg
kunde ikke derfor — Jeppe Dip og jeg har baaret Elskov til
hinanden saa længe! —
— Jeg skænker Eder Naade for Eders kønne Øjnes Skyld,
liden Cara. —
Saa vender Kongen sig mod Lindene og Ribsene:
— Hvo, som er ren, kaste den første Sten! — Og I,
Mestermand, fordi I har krænket den hvide Hud og strøget den til
blodige, rindende Saar af al Jer Arms Kraft — saa skal I selv
stryges til Kagen paa Jer bare Bag. Med ni Gange ni Ris skal I
stryges. Bind ham, Svende, og stryg Jeres Mestermand. Og I,
liden Cara, I lægger for med Jeres spæde Haand! —
Karen gaar fra Træet og ser nysgerrig op paa ham.
— Hvem er Jeppe Dip, Junker Otto? —
— Det er den Bødker, som bedrev Hor med en ung, dejlig
Kvinde, der blev kagstrøgen imorges paa Torvet. De siger, hun
er den fagreste Heks paa hele Falster. Hun har forgjort ham,
siger de. —
— Hvad er det — Hor? —
— Det er — det forstaar du ikke — saadan en Unge, som
du er! —
Karen ser mut ned for sig og lægger Armene om paa sin Ryg.
— Jeg er ingen Unge! —
Otto bøjer sig, tager hende om Hovedet og kysser hende.
— Det .er du heller ikke — du er min egen Cara — min —
Hun vrider Hovedet til Siden; hun vil ikke kysses, men
hendes mørke Øjne med de store Pupiller ler lige ind i hans.
Hestesko klaprer i Trav over Stenbro, og Sværd rasler i
Gehæng.
Fremmede Ryttere i Gaden derovre.
— „Hallo!" — der raabte de Brovagten an.
Otto springer op paa Stenbænken og hæver sig i Armene over
Ringmuren.
Derovre — paa den anden Side Slotsgraven — holder, tre
Riddere, hver med sin Væbner og sin Hestedreng i Følge. Han
kan ikke kende deres Rustninger.
Jo — der er Marskens, Ludvig Albrechtsens Vaaben paa den
forreste Hest — den staalgraa med den hvide Blis. Og det — nu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
