- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 20 (1903) /
40

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Henrichsen: Student og Bonde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

40

Student og Bonde 40

kratiet igen støttede sig til Intelligensen, men dengang led det
under dens Tryk og trykkede derfor igen paa den.
Oktoberforeningen, som er den Vugge, hvor Forfatningen af 1866 blev
født, blev stiftet paa det Program: Intelligensen er Fjenden!
Embedsmændene skal være Statens Tjenere og ikke dens Herrer.

Naar Indskrænkningen i Valgretten først og fremmest kom til
at betyde en Udvidelse af Landets Indflydelse, et yderligere
Indgreb i den i Forvejen forurettede Bybefolknings Valgret, da er det
Straffen for vore Forfædres politiske Studenterhovmod. Det er den
Gæld, vi Efterkommere har maattet vedgaa efter dem. Dem skylder
vi det, at vi i denne Bondeforfatning, hvor i Forvejen
Landbefolkningen gennem Valgloven til Folketinget havde faaet et sikkert
Overherredømme, ogsaa har et Landsting, der i Stedet for at løfte
Byerne og Intelligensen op i Indflydelse, har trykket dem endnu
længere ned. Dem skylder vi dette Klassehad for ikke at sige
Racehad mellem By og Land, som den kommende Tid levede paa.
Dem skylder vi den Klassedeling af Befolkningen, som
Valgretten til Landstinget gennemførte. Dem skylder vi den
Klassepolitik efter økonomiske Interesser, som langsomt men sikkert
arbejdede sig frem paa det i 1866 lagte Grundlag. Og dem skylder
vi endelig den lurende Mistænksomhed mod enhver Bestræbelse
for Aandsoverlegenhedens Raaderum i det politiske Liv. Hvis i
dette Øjeblik En vilde sige: Der er ikke Intelligens nok i vort
politiske Liv, der sidder ikke paa Rigsdagen tilstrækkelig mange
Mænd. der er kommet derind alene ifølge deres Kundskaber og
Aandsdannelse — øjeblikkelig vilde Raabet Nationalliberal
blive sluppet løs imod ham.

Længe har vi levet paa det Stikord, at med en saa forskellig
Valgret til de to Ting, som Grundloven af 1866 flk indrettet, vil
Folketing og Landsting altid leve som Hund og Kat, og at denne
evige Rivning er Aarsagen til alle vore politiske Ulykker i
Nutiden. Men i 1866 havde man ganske modsat den Tro, at man
nu netop havde skabt to enige Ting eller et Grundlag derfor, ved
at give Landbefolkningens to Klasser hver sit Ting at raade over.

Alligevel skulde der gaa 36 Aar, inden denne Tro blev til
Virkelighed. Men alt, hvad der i disse 36 Aars Politik har peget
fremad og kæmpet sig opad, har netop ogsaa haft Virkeliggørelsen
af Programmet fra 1866 til Maal.

Kun har Bevægelsen ganske vist ikke fulgt den lige Linie.
Meget kort efter 1866 fulgte allerede Tilbageslaget. Det viste sig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:45:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1903/0044.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free