- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 20 (1903) /
46

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Henrichsen: Student og Bonde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

46

Student og Bonde 46

terer, de drevneste til Forretninger, og som af mange Grunde er
de, der føler sig mest i Modsætning til Københavnerne.

Det var en meget klog Politik, Bondepartiet i Folketinget førte
i disse 6 Aar, fra 1895—1901. Det afbrød ikke Forbindelsen med
de øvrige Dele af Demokratiet trods alle de Snarer, der blev lagt
for at lokke det dertil. Da indsaa’ den uafhængige Del af det
gamle Højre i Landstinget, at skulde man komme videre, maatte
Sprængningen ske i Højre. Og da omsider i Efteraaret 1900 under
Skattelovenes Behandling i Landstinget denne Begivenhed indtraf,
genfødtes med det samme det Parti af „de store Bønder", som
Grundloven af 1866 havde forudsat, men som 34 Aars mislykket
Politik havde holdt nede. Kun var Pladserne nu ombyttede.
Godsejerne, der i 1866 havde været de ledende, maatte nu finde
sig i at give Bønderne Førerstillingen.

Tag Folketinget af 1901 og sammenlign det med det
Folketing fra 1850, der betegner den studerende Stands Højde i vort
politiske Liv. Modsætningen er overvældende. I dette sidst valgte
Folketing hører omtrent 75 Medlemmer til Bondestanden, kun 20
til den studerende Stand. Og af disse 20 er tilmed 7 valgte ved
Arbejderstemmer, og deres Pladser tilhører derfor egentlig
Arbejderpartiet. Af Bondestandens 75 Medlemmer er det aldeles
overvejende Tal Gaardejere, kun omtrent en halv Snes er paa anden
Maade knyttede til Bondestanden, som Skolelærere paa Landet
eller som Redaktører af Bøndernes Aviser. Af de 20 Medlemmer,
der hører til den studerende Stand, er ganske vist de halve valgte
paa Landet. Men af dem hører Mænd som Krabbe. N. J. Larsen,
Har. Holm, Sv. Høgsbro, Sig. Berg i første eller andet Led til i
Fortidens Politik, og de andre har i hvert Fald gjort sig solidariske
med Bønderne. De jydske Bønder, der vælger 45 Medlemmer, har
valgt 43 af deres egen Stand og kun 2 uden for Standen. Den ene
af disse er Vilh. Lassen.

Navnet Vilh. Lassen har i denne Sammenhæng sin store
Interesse. Er det egentlig ikke en lovlig streng Fordring til den
studerende Stand, at den skal acceptere netop den Mand som fuld
Valuta for sit politiske Tilgodehavende? Han vilde vist selv blive
noget overrasket ved at finde sig bogført paa den studerende Stands
Indtægtsside — han, der har været Bondepolitiker med en
Kulsviers Overbevisning, med en Catos Styrke i Gentagelsen af den
Sætning, at al Politik skal være Bondepolitik, eller maaske snarere
jydsk, allerbedst nørrejydsk Bondepolitik. Ingen skulde synes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:45:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1903/0050.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free