Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Henrichsen: Student og Bonde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Student og Bonde 47
bedre anbefalet til Bondestanden end netop han. især naar han
stillede sig i en nørrejydsk Bondekreds. Men man husker jo, hvad
der skete. Selv han var ikke koscher for Bønderne; de kunde
ikke tilgive ham hans akademiske Fortid. Til Trods for sin
fremragende politiske Begavelse og til Trods for, at han ved 10 Aars
Sognen til Nørrejyderne havde gjort Bod for sine Studier i
København, var han dog, hvis ikke tilfældige Omstændigheder var
kommet ham til Hjælp, blevet kasseret for en Mand fra
Kredsen.
Det er unægteligt en streng Husholdning. Men Anvisningen
paa dette Princip, at foretrække en Mand fra Kredsen for En, der
har gaaet paa Universitetet i København, blev givet Bønderne ved
Forfatningen af 1866. Thi man nøjedes i 1866 ikke med at løfte
Hartkornsbesidderne op paa Professorpartiets Bekostning; man
gav sin Uvilje mod den studerende Stand endnu en Gang Luft,
idet man kaldte Sognepatriotismen frem imod Københavnernes
Indflydelse. Bestemmelsen om, at Ingen kan vælges til Landstinget,
som ikke bor i Valgkredsen, er en Opfindelse fra 1866. Og J. A.
Hansen lagde i sine Taler paa Langeland ikke Skjul paa, at det
ikke var de lokale Storheder, man længtes efter at faa frem, men
at Bestemmelsen skulde tjene til yderligere Sikkerhed for, at man
i Provinserne ikke valgte de lærde Københavnere. Der er
heller ikke ved det Landstingsvalg, der blev holdt i September,
naar Færøerne undtages, bleven valgt en eneste Mand af den
studerende Stand. Ikke én. Men om Venstre har Grund til at
være særlig stolt af sin Repræsentation i Landstinget, er dog
maaske tvivlsomt. Men at Landbruget paa den Maade har faaet
sit paa det tørre ogsaa i Landstinget, er aabenbart.
Landbopolitiken har sejret. Det kan ikke kaldes nogen
Forløbelse eller Ophidselse til Klassekamp at slaa dette Faktum fast.
Og dem, Bønderne har besejret, det er ikke Købstæderne, thi de
har aldrig haft nogen selvstændig politisk Magt; endnu mindre er
det Folketinget, der har overvundet Landstinget, allermindst en
radikal Bevægelse, der har sejret over en konservativ. De, der i
Øjeblikket er længst nede i det politiske Liv, det er Efterkommerne
af dem, der i Begyndelsen af forrige Aarhundrede sang om sig
selv: Herrer vi ere i Aandernes Rige! Begyndt som et aandeligt
Liv, udviklet til en Samfundsmagt, som sejrende Samfundslag
betryggende sin Plads baade ved Pensionsloven og en ny Rangforordning,
bevidst eller ubevidst anerkendt fra alle Sider, har denne Fortids
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
