Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sophus Clausen: Et Rimbrev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
55 Et Rimbrev
IV
Der er dem, som naar Døren slaas i,
sætter Foden i Sprækken,
og andre, hvis Haab slukkes ud
som en Flamme af Trækken.
Hvorfor skjule en Sandhed, jeg længer
ej gider besmykke:
„Der er Væsner — de bedste — der dør
blot af Mangel paa Lykke."
Det er højbaarne, gavmilde Trær,
der kun trives besværligt
i den Nedbør, som evigt behersker
vort umilde Vejrligt.
. . . Der er mindre og haardføre Vækster,
der bøjer sig næsten
til Jorden, af Lyst til at brydes
med Kulden og Blæsten.
Og de styrkes af Dysten — de strittende
knubbede Tjørne,
og de gror uden Sommer og Røgt
i et vindaabent Hjørne.
Ja de hævder sig Plads; mens de festlige
Løvtræers Krone,
naar Lykken forlader dem, suser
med sørgende Tone.
Og man tænker: Naturen er arm
den har været for ødsel,
og derfor skal Højskovens Løv
gives Tjørne til Gødsel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
