Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sophus Clausen: Et Rimbrev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et Rimbrev
Og man ærer de haardføre Tjørn:
— som de anspænder Senerne!
Men de vrimler, de vrimler, langt værre end før
— Saracenerne.
V
Er det muligvis sandt, at Naturen
har overanstrænge sig,
at den ældgamle Bank nu er sprængt
og Bankøren har hængt sig?
(„men Smaakrav, dem faar vi betalt,"
har Vandalerne tænkt sig.)
Saracenerne tror, at et Træs
overdaadige Skygge
vil ej mer finde Plads, hvor det nye
Aarhundred skal bygge.
Og de tror, vi skal bo i et Land,
hvor kun Taagerne vælder,
ej for Menneskelunger bestemt,
men for Dyndfisk med Gæller.
Saracenernes Latter er grum
imod dem, som forbløde
ved at føie den Taage- og Dyndtid.
der slaar os i Møde.
Thi Naturen er bleven for arm,
den har været for ødsel.
Og derfor skal Højskovens Løv
gives Tjørne til Gødsel.
Men jeg tror, at vor Moder Naturen
er end mere ødsel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
