Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sophus Clausen: Et Rimbrev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et Rimbrev
VII
Vi har Venner — en Flok, fra hvis Blækhus
Fortvivlelsen vælder.
Der er Skoler med mange Elever
og Skolepedeller.
(Og Blæk, kære Venner, er sort
naar sit Blækhus man hælder.)
De har indsét, der findes ej Jord
for de skønnere Vækster,
og en Fugl, som vil mættes,
maa synge de fattigste Tekster;
der er ingen Retfærdighed til,
hvis Natur er en anden
end den simple, der gælder for Handel,
for Spil og for . . . Fanden.
Man maa huske, at to Gange to
giver stadigvæk fire,
det er ogsaa et Slags Industri,
det at spille paa Lire.
Og naar alt dog omsider er Tomhed,
der skrives i Sandet,
er det ene Slags Ry — mellem Venner —
saa godt som det andet.
Der er Skoler, Elever i Mængde
og Skolepedeller,
fortvivlede Skuespil . . . Damer,
der hækler Noveller.
Der er Folk, som for Alvor har tænkt.
at Naturen har sprængt sig,
som, for at faa fuldbragt dens Værk,
ydermer har forvrængt sig.
Der er Venner og Gøge, der dækker
med Tingel og Tangel,
at de øver en Kunst, som er død
af en indvendig Mangel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>