Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Østrup: Hjertets Ret eller Hovedets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hjertets Ret eller Hovedets 63
eller skade Modstanderen ved at „tie ham ihjel": „quod non est
in actis, non est in mundo", naar „vi* ikke omtaler noget, er det
saa godt som om det slet ikke var til. Denne Spekulation slaar
imidlertid ikke til i vore Dage, lige saa lidt som den slog til, den
Gang da de Nationalliberale, Professor Brandes’ gamle Forbilleder,
forsøgte den samme snedige Fremgangsmaade mod ham og hans.
Ingen dør, ikke engang den allerringeste figurlige Død, fordi han
ikke bliver nævnet af Professor Brandes. Det hele Tag er vieux
jeu, og det er nu en ganske anden Leg, vi skal til at lege i dansk
Aandsliv. Det fortælles, at et af de første Aar, Goethe var i
Weimar, legedes der engang Ordsprogsleg ved Hoffet, hvor ogsaa
Wieland var til Stede. Wieland, som dengang var den
anerkendte Digterkonge, taalte ikke gerne, at andre gjorde sig gældende
ved hans Side, og at andre Meninger blev hørte end hans. Under
Legen tog Goethe et Stykke Kridt og tegnede nogle Bjerge paa et
stort Skærmbræt; saa stillede han sig selv om bag ved
Skærmbrættet og spurgte Wieland om, hvad det skulde betyde. Det
vidste Wieland ikke. Det betyder, Hr. Hofrath, at „hinter den
Bergen sind auch Leute". Ethvert selvstændigt Menneske kan i
dette Tilfælde uden Anmasselse gøre Goethes Ord til sine.
— — Den fra dansk Side fremkomne Kritik kan da i sin
Helhed betragtes som lærerig, ikke fordi den har givet positive
Bidrag til Løsningen af de mange, saare vanskelige Spørgsmaal om,
hvorledes vi skal faa et Marked for danske Landbrugsprodukter i
Tyskland, eller om, hvorledes vi skal sikres mod pludselige
Angreb sydfra, men fordi den til Overflod har godtgjort, at der til
de Vanskeligheder, disse Spørgsmaal i sig selv indeholder, knytter
sig endnu en, den største af dem alle, Uviljen mod at behandle
saadanne Spørgsmaal overhovedet. Denne Uvilje er et sørgeligt
Bevis paa Folkets politiske Umodenhed, men den er en
Kendsgerning, som netop i den sidste Tid har givet sig ret overraskende
Udtryk. Da Kronprinsen for nylig havde været i Tyskland og dér
blandt andet aflagde det obligate Besøg hos det Husarregiment,
hvis Æreschef han er ifølge almindelig international Sædvane
blandt Fyrster, offenligtgjorde et af vore mest ansete og
indflydelsesrige Provinsblade „Aarhus Stiftstidende" (under 23. November) en
Artikel med Titel „Danmark, Du er en utaknemlig Moder". I
højstemte Udtryk, hvori der klinger en oprigtig Følelses dybe Strenge,
fortæller Artiklens Forfatter om sin Slægts Ydelser paa
Fædrelandets Alter; hans Bedstefader faldt ved Isted, hans Fader saaredes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
