Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Østrup: Hjertets Ret eller Hovedets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hjertets Ret eller Hovedets
65
eller indtil en stor europæisk Kalastrofe har opløst det tyske Rige
i de Atomer, hvoraf det er svejset sammen. Man vil tage alle
Konsekvenserne heller end saa meget som at tillade Udførelsen af
en Høflighedsakt mod den forhadte; lad heller det danske
Landbrug miste sine Chancer, lad heller Danmarks Eksistens svæve paa
Usikkerhedens Kaardespids ved dets strategiske Blottethed over for
Angreb sydfra, alt sammen hellere end at være den første til at
række saa meget som en Finger til den forhadte.
Man maa ikke her indvende mod mig, at jeg gør mig
Forsvaret for min Idé, at Danmark skal være den begyndende til at
forhandle med Tyskland, altfor let derved, at jeg tager Modstanden
i dens mest outrerede Skikkelse. Det yderliggaaende Standpunkt i
Artiklen i „Aarhus Stiftstidende" er jo i Virkeligheden kun
Konsekvensen af det, mine Kritikere har indtaget, idet Linierne blot er
trukne op med noget skarpere Logik. Naar man i Spørgsmaal
oin handelspolitiske Fordele over for Tyskland ikke vil forhandle
med saglige Argumenter, men kun med nationale i videste
Almindelighed, saa er der her ikke nogen Væsensforskel, men kun
en Gradsforskel fra det at føie sig fortørnet over, at Kronprinsen
spiser til Middag i et tysk Offieerskasino.
Og herpaa er det altsaa, der skal tages Sigte. Det kan altsaa
være det samme med talmæssigt at bevise, at Danmark kan faa
for saa og saa mange Millioner Kroner Fordele ved toldpolitiske
Arrangementer, det kan ogsaa være det samme med den
militærtekniske Paavisning af, at Danmarks strategiske Position styrkes
ved en Forstaaelse med Tyskland; alt dette har i og for sig ingen
Værd, naar det ikke samtidig indprentes, at den sande,
patriotiske Følelse maa lede os i samme Retning.
Ved et besynderligt Skæbnens Træf er den fremhævede Artikel
i „Aarhus Stiftstidende" undertegnet „Svend Trøst". Det er et
Tilfælde, som i høj Grad ligner — en Mangel paa Tanke.
Dengang Niels Ebbesen gjorde Holdt ved Broen over Randersaa for
at stille sine Folk Valget mellem at følge ham paa den dristige
Færd eller blive tilbage, da var der en, som blev tilbage, hans
egen Søstersøn, Svend Trøst. Haanet blev han da af den djærve
Ridder og hans raske Ryttere: fejg er du altsaa, Svend Trøst, nu
da det netop gælder; se, ingen af mine Mænd bliver tilbage, kun
du alene. Og saa viste det sig, at Svend Trøst var den modigste
af dem alle; han alene havde Mod til at begaa den
tilsyneladende fejge Handling for derigennem at frelse dem alle.
Tilskueran 1908 5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
