- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 20 (1903) /
69

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Østrup: Hjertets Ret eller Hovedets

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Hjertets Ret eller Hovedets

69

hindre, at en fjendtlig, eventuel tysk Styrke gaar i Land og sætter
sig fast. Med Tyskland som Fjende paa Bornholm, en 0. som
Danmark er historisk forpligtet til at forsvare med alle Midler, saa
sandt som ingen Landsdel har vist større Rigstroskab, er vi midt
ude i den store Strømhvirvel, hvor det lille Statsskib kun altfor

let kan opsluges og gaa til Grunde.

*



* *

At overveje dette og mere — for at undgaa Gentagelser, saa
nyttige de end i pædagogisk Henseende kan være, maa jeg her nøjes
med at henvise til den lange Række i mine tidligere Artikler
fremhævede Kendsgerninger — og at indse, at de Konsekvenser, man
derved ledes til, ikke blot er de logisk rigtige, men eo ipso ogsaa
de patriotisk følgeværdige, det er den Opgave, der stilles det danske
Folk. Netop fordi de nationale Spørgsmaals Overvejelse er saa
vigtig, netop derfor maa den foregaa paa rationelt Grundlag, og
al sand, videnskabelig Forskning er forudsætningsløs. Vi har ikke
længer Raad til Skaaltale- og Hurrapolitik. Her har de
Nationalliberale været saa flotte, at vi, deres Efterkommere og Arvtagere,
virkelig maa beflitte os paa noget mere Sparsommelighed. Kan
man med nationaløkonomiske eller strategiske Beviser godtgøre,
at der gives andre og bedre Veje til at sikre Landets
Selvstændighed end at entrere med vor sydlige Nabo, lad saa Folk skynde
sig at komme frem med disse, og vi vil alle gladelig følge efter.
Eller kan man med lignende nøgterne, nationaløkonomiske og
strategiske Bevismidler gøre det klart, at ved Forhandling med
Tyskland er der mere at tabe end at vinde, velan, lad os saa sætte os
stilfærdige hen og give os Gud i Vold. Men naar man hidtil i alt
væsentligt fra den danske Kritiks Side har rykket frem med
Hensynet til Danmarks „Værdighed", med Minderne fra Dybbøl og Als
o. s. v., saa maa jeg herved betragte det som godtgjort, at man
ingen saglige Beviser kan fremføre. Og jeg anser det for en
Fædrelandsvens Pligt i et saadant Spørgsmaal ikke at anerkende
andre Beviser end netop saadanne.

Det er da ogsaa ret besynderligt, at man kan tro at fremme
Sønderjydernes Sag ved at sætte Landets Eksistens paa Spil. Lad
os først arbejde paa at skabe de bedst mulige Livsvilkaar for
Kongeriget Danmark, og lad os saa derefter se, om der ikke
maaske hos et venligsindet Tyskland skulde være mere at opnaa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:45:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1903/0073.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free