Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karl Madsen: Julius Langes Breve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74
Julius Langes Breve
er Udbytte at høste. Saaledes giver et Brev fra 1869 en meget
god — om end nu en Smule forældet — Anvisning paa Værker,
som bør studeres, naar man vil foretage en Studierejse til Italien
med Udbytte, foruden en — mindre forældet — Anvisning paa.
hvad man ikke bør undlade at se og gøre, naar man naar derned.
Og Rejsebrevenes Omtale af Kunst og Kunstværker har jo overalt
den ikke ringe Fordel fremfor Bøgernes at gengive de friske,
umiddelbare Indtryk. Lange paastod, at han blev et nyt og bedre
Menneske blot han naaede til Kiel, „vi skriver altfor meget og vi
rejser altfor lidt." Vi lærer af disse Breve ret at kende med hvilken
Iver, luende Begejstring, ja ofte overstrømmende Jubel, Lange paa
sine talrige Udenlandsrejser dyrkede Studierne i Marken. Mange
fortræffelige Breve er fra 1878, da Lange først var i Madrid sammen
med danske Malere, der omvendte ham til Dyrkelsen af Velasquez,
senere i Paris under den store Verdensudstilling. „Jeg har det
allervoldsomste Mas med Fjenden, hvis Mandstyrke er frygtelig og
Courage forfærdelig," skriver han i et Brev til Schwartz. „Jeg maa
indskrænke mig til at kalde Bonnat et Asen og Bouguereau et Fæ
og havde overhovedet mest Lyst til at grine ad den hele Armé
paa enkelte Undtagelser nær; men Verden vilde alligevel tro, at
jeg, hvis jeg ikke indlod mig i formelig Turnering med dem, var
slagen skammelig af Marken." Saa godt Humør havde Lange,
naar han var i Felten og drog Kritikkens „med Drageblod
besmurte Dyrendal."
Aldeles mesterlig er den dybt rammende Kritik af Bonnat,
Lange har givet i et Brev til Krøyer. Derimod kan selv ikke vi,
som nu føler os fristede til at opponere mod Modeforgudelsen af
Bøcklin, billige de Skældsord, med hvilke Lange i et Brev fra 1875
overdænger denne Maler. Da Bøcklin endnu var ret uberømt, var
dog det første Indtryk af hans Værker i Schacks Galleri Følelsen
af, hvor højt hans ualmindelige Talent ragede op i den tyske
Kunst. Lange mener, at han kun spekulerede paa at fortjene
Penge ved „nye Djævelskunster". Bøcklins Smag er os altfor tysk,
hans Efterfølgere gyselige, men selv en Tysker fortjener Retfærdighed.
Ti Aar senere omtaler Lange ham ogsaa med Agtelse, ja, finder
ham endog i en ganske særegen Retning „stor og genial". Raabet
„Geschäft und Originalitet" løfter Lange da mod Hammershøi! Det
turde dog være en af Kritikens helligste Pligter at forsvare
Originaliteten, naar den en sjælden Gang virkeligt findes, og særligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
