Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karl Madsen: Julius Langes Breve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Julius Langes Brere
75
værne den mod at mistydes som et Geschäftskneb. Lange brugte
ikke altid Sværdet Dyrendal paa rette Maade.
Adskillige af de almindelige Betragtninger Brevene fremsætter,
er af fuld saa stor Værdi som deres kritiske Bemærkninger om ny
og gammel Kunst Forholdet mellem vor Kunst og Udlandets
optog Lange stærkt. Da han 1868 havde set Regnaults Billede af
Automedon paa det franske Akademis Udstilling i Rom, ønsker
han at kunne „laane dette Billede til København og udstille det i
Antiksalen; det vilde falde ned som en Bombe, men være ganske
tjenligt til at røre op i de stillestaaende Vande hjemme hos os."
Han havde et klart Blik for Farerne for Kunst og Kultur i et lille
Land, hvor den ædle Middelmaadighed lettest naar Paaskønnelse
og Saltet staar i Risiko for at smelte bort. Han skriver 1894 til
Werenskiold: „En Maler som De bør ikke leve til evige Tider i
en Sandørken, maaske ikke engang i Norge. Jeg er ellers
Nationalist; men det kommer deraf, at jeg er en uforbederlig Idealist,
der betragter Nationerne, som de burde være, ikke som de ere.
De smaa Nationer ere saa udsatte for at stille, hvad man kunde
kalde Provinsfordringer til deres Kunstnere; og endog de bedste
Kunstnere kunne ikke være helt uafhængige af deres Milieu. Luften
er dog altid lidt dorsk ude i Provinserne, og skal man bestandig
søge Landets ypperste Kunstner ude paa Landet, saa vil det
engang hænde, at man træffer ham slumrende paa sin Trone, „med
Sceptret bagvendt i den venstre Haand"."
Billedet fra „Aladdin" faar ny Betydning for os i denne vise
Betragtning, der ikke har mistet sin Aktualitet i en Tid og i et
Land, hvor vi, som Knud Sjællandsfar siger, er tilbøjelige til at
indrette os med det næstbedste i den Tro, at saaledes er det
bedst. Og af den Art vise Betragninger er der mange i Langes
Breve. Ikke alene, hvor de omhandler Kunst. Lange var jo ikke
udelukkende Fagmenneske. Trods sin Lærdom og videnskabelige
Grundighed var han maaske ikke engang noget udpræget
Fagmenneske. Han søgte mindre Kunsten i Kunsten end Mennesket i
Kunsten og forstod sig bedre paa dette end paa hint. Han var
en højtfortjent Kunstforsker, den bedste Forfatter om Kunst,
Danmark har haft, men jo dog endnu mere betydelig som Aand og
Personlighed.
I sin Kunstopfattelse var han udpræget konservativ, for saa
vidt som han kun nølende anerkendte den Kunst, der ikke mødte
med den almindelige Paaskønnelses Autoritet; maaske fik han under-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
