Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilh. Andersen: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TEATRENE
efteraaret 1902
Dtt kgl. Teater: De Usynlige. Over Evne I. Paa Storhove. Den gamle Pavillon.
Dagmarteatret: En Forbryder. Uden for Loven. Hamlet.
ON ikke en Kritiker engang kunde faa Lyst til at skrive
en Kritik af Publikum. Det kunde blive et helt lærerigt
Stykke Arbejde. Allerede Horats har bemærket, at det
i sløje Teatertider kan være en nok saa fornøjelig
Komedie at se paa Tilskuerne som paa Skuespillet. Det
vilde virkelig være meget oplysende, om en Mand, der
havde Tid og Lejlighed til at gøre de nødvendige
statistiske Forarbejder og Humør og Iagttagelsesevne nok til at udspejde et
Publikum i Funktion, vilde fortælle os ikke blot, hvem det er der gaar i
Teatret og hvad der trækker bedst, men hvorledes nu til Dags det
københavnske Publikum fungerer.
Der vilde ,da ikke være nogen Fare for, at en Kritiker, der ellers er
vant til at bruge Brodden, vilde blive nødt til at knække Spidsen af sin
Pen, fordi han for en Gangs Skyld drejede den fra Skuespillet til dets
Tilskuere. Tværtimod — om man i Stedet for bestandig at stikke til
Hr. Martinius Nielsen — som jo dog intet bider paa, da han
efterhaanden har opnaaet Uforbederlighedens Urørlighed — kunde faa Lov
at pirke i hans Publikum! Der er næppe noget andet offentligt Sted her
i Landet, hvor man stærkere føier Lugten af den Middelstandens Aand,
der behersker os, end ved en Førsteforestilling i Dagmarteatret. Hvilken
bitter Morskab det gav at betragte dette „Premiere-Publikum" ved den
historiske Hamletaften! Hvilken „state of Denmark"! Saa vidt Øjet
rakte, ikke ét Ansigt, der betød noget og som det var muligt at sætte i
Forbindelse med „Hamlet" — et Tal, men ingen Enere, et Publikum
uden Profil, et rent Frikadelle-Fysiognomi. Og som denne udtryksløse
Masse overgav sig i Lyden af Hr. Martinius Nielsen som Jyden i en
Præken — indtil de berømte Piber. Da skulde man se en Stejlen, som
det var traadt paa Tæerne: Gud! Hvor kom det fra? Hvem er det?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
