- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 20 (1903) /
95

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Møller: Statuer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Statuer

95

staa hjemlig paa sin egen Jord. Det vilde gøre en uhyre Forandring,
kan du være vis paa.

Aa, mon? sagde jeg tvivlende.

Absolut, forsikrede han. Jeg husker en Dag, jeg gik i
Ørstedsparken og kom hen i Nærheden af Jeanne d’Arc. Jorden omkring
Støtten var netop bleven gravet. Jeg gik i mine egne Tanker og lod
tilfældig Blikket glide ned over hende mod Jorden, og det skete saa hurtig,
at Billedet af hende fulgte med, og jeg saa" hende sidde paa de gule
Lerklumper. Du kan ikke tænke dig, hvor det tog sig fortræffelig ud.
Det ligefrem gav et Sæt i mig. Sikken en Mening der blev i Figuren.
Men du gaar nok og tænker paa andre Ting. Hvad kigger du efter?

Jeg havde læmpelig faaet ham med ned ad Købmagergade.

Hurra! sagde jeg stolt, se dér, Onkel Henrik! Der er noget, som
da maa fryde din Sjæl. Den Merkur der oppe paa Taget. Han holder
da Lemmerne fra hinanden. Han kan ses mod Luften. Jo jo, vi har
ogsaa Folk paa Bjerget.

Det har du Ret i, indrømmede han. Den er bare saa forbandet
symbolistisk.

Saa, symbolistisk? Er det nu ogsaa galt? Det er da netop godt.
Den er jo et meget passende Symbol paa den danske Handels Fart
og Flugt.

Tænker du paa Kassebedrøvere ?

Aa, hvor vil du hen? Jeg tænker naturligvis paa, hvor dansk
Handelsaand nu svinger sig til Øst og Vest, til Kina og Japan og det
karaibiske Hav, — det er de nationale Kæmpeforetagender der er Fart i.

Blot han ikke knækker Halsen i Farten. Nej, for mig er han ikke
nær saa fint og udspekuleret et Symbol.

Hvad da?

Kan du ikke se, at han forestiller en Vægtstang? Ganske simpelt.
Armen og Kroppen og Benet der bagud er Vægtstangen, som drejer sig
om Pinden, der stikker stift ned. Det er da tydeligt nok.

Aa, det er bare Krumpspring, du gør, fordi jeg har fanget dig. Ham
kan du ikke slippe fra. Han har Lemmerne fri og tager sig ud mod Luften.

Ja, ja, sagde han, kom nu med hen paa Graabrødretorv, saa skal
skal jeg engang vise dig noget.

Jeg fulgte med, men saa’ mig forgæves om paa Torvet efter
Billedstøtter.

Nej, vend dig om, sagde han, og se ned ad Løvstræde. Højere
tilvejrs. Maa jeg saa præsentere dig din Hermes der oppe paa Taget.

Men hvad er det, sagde jeg ganske forvirret, jeg kender ham slet
ikke igen. Hvor er det ene Ben?

Skaaret af, kære. Amputeret væk ganske brutalt helt oppe ved
Kroppen. Fuldstændig Invalid, kære Peter. Maaske har den danske Handel
lidt et Tab, som det skal symbolisere. Det er nydeligt, hvad, med den
firkantede Krop paa det ene Ben. Kunstneren holder nok i det Hele af
Firkanter. Se Armene, er det ikke et yndigt Parallelogram, de danner?
Jo jo, den Figur tager sig ud mod Luiten, hvad?

Hvorfor Pokker stiller de den ogsaa lige ud for en Gade?

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:45:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1903/0099.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free