Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Ibsen: Ungdomsdigte - Høstaftenen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ungdomsdigte
Dog til kolde Virkelighed
Vækkes jeg af mine Drømme; — —
Regnen falder end i Strømme, —
Mit Palads er styrtet ned. — —
0, hvor det er trist og øde,
Slig en Stund kan Mismod føde,
Bringe Hjærtet til, beklemt,
Ret at føie hvad det savner; — —
Selskab? Nej, kuns lidt det gavner
For et Sind mismodigstemt! —
Som Alverden jo har sin,
Har jeg og min Elskerinde! —
Ak, men ingen jordisk Kvinde
Er hun, som jeg kalder min; —
Kuns et Drømmesyn, fremstaaet
Af en Higen uopnaaet,
Uopnaaelig maaske! —
(Hvad om Kærlighedens Længsel
Slukned, kvalt i Hjærtets Fængsel,
Kun, som hun, en skøn Idé! —)
Ha, en jordisk Mø du tror
I min Elsktes Træk at kende,
Det, hvormed jeg smykked hende
At jeg hentet har fra Jord! —
At fra én jeg laante Panden
Tankeriig, og fra en anden
Dette Følelsernes Hav
I min Elskerindes Blikke?–-
Nej, o nej, fra Jorden ikke
Tog jeg, hvad jeg hende gav!
Kom, mit Hjærtes Ideal!
Jeg vil sværme ved din Side,
Af dit Blik, det ømme, blide
Vil jeg søge Lindring sval
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
