Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Ibsen: Ungdomsdigte - Høstaftenen - Maaneskinsfart paa Havet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Unngdomsdigte
103
For den Længsel, mig fortærer,
Den, som mine Drømme nærer,
Den, som aldrig slukkes ud.
Ikkun da i Stilhed gløder,
Naar paa Jord jeg engang møder
Mine Drømmes Aandebrud! — —
MAANESKINSFART PAA HAVET
Fuldmaanen skinner; — henover den vide
Slumrende Havflade breder sig mildt
I magisk Fortoning de glinsende, blide
Maanelysstrømme, mens alting er stilt;
Mens Nathimlens Stjerne i Dybet sig bader
Og Lysningen funkler fra Bølge til Bølge;
— Let glider min Snekke paa Voven — den følge
De dejlige, maanebeskinnede Rader. —
Hist inde, hvor Birkenes Grene sig strække
Fortroligen ludende ud over Sø, —
Der hvilte jeg nys under løvrige Dække,
Der er det saa tyst, — o, der kunde jeg dø, —
Der kunde jeg slumre bag Gravhøjen rolig,
Der kunde Bølgen i Stormnatten kvæde
Der kunde Havdybets Aander jo græde,
Fylde med længselsfuld Klage min Bolig. —
— Dog nej, — det er trykkende lummert ved Stranden! —
Ud maa jeg paa Bølgerne langt ifra Land.
Der vifter Havvinden kjøligt om Panden
Der vil jeg slukke den Længselens Brand,
Som nager mit Hjærte, — o der er det stille,
Der strækker sig Havsletten slumrende, øde.
Der følger mig ingen, undtagen de Døde.
Hvis Øjne saa sælsomt i Voverne spille. —
Tror du maaske, det er Stjerner som blinke
I Dybet hist nede med taareslørt Glans?
Ha, ser du, de komme, de svinde, de vinke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
