- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 20 (1903) /
110

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. Munch: Moralundervisningen i de franske Skoler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Moralundervisningen i de franske Skoler 110

at saadan Handlevis baader dem bedst, ikke ved autoritetsmæssig
at give dem Reglerne som religiøse Lovbud, hvis Overtrædelse
straffes i et andet Liv. Saaledes vil Moralen blive bygget paa
solidere Grund; den falder ikke, som det ellers ofte sker, naar
Børnene, efter at de er blevet voksne, gør sig fri for de religiøse
Anskuelser og saa kaster Moralreglerne over Bord sammen med
den Religion, som de var knyttede til. Den bliver mere omfattende,
optager i sig alle de Regler, Samfundet har arbejdet sig frem til
efter den Tid, da Religionerne formede deres massive Lovbud.

I Overensstemmelse hermed blev den nye Ordning. I de lærde
Skoler blev det saaledes, at Eleverne, om deres Forældre ønskede
det, kunde faa Religionsundervisning af en katolsk, protestantisk
eller jødisk gejstlig efter frit Valg. I de nyoprettede højere
Pigeskoler blev det omtrent ligesaa; dog stilledes
Religionsundervisningen her mere uden for Skolens almindelige Virksomhed. I
Folkeskolen endelig ophævedes enhver Art af Religionsundervisning,
men det forudsattes, at Torsdagen, der er Fridag foruden Søndagen,
kunde benyttes til gejstlig Religionsundervisning udenfor Skolen for
de Børn, hvis Forældre maatte ønske det. I alle Skolerne skulde
undervises i den almindelige, borgerlige Moral.

Disse Bestemmelser førtes kun igennem efter haarde Kampe.
Det konservativ-katolske Parti gjorde sit yderste for at hindre dem.
I Deputeretkammeret var Kampen haabløs. Repulikanerne var der
et overvældende Flertal, og Protestanter, Jøder og Fritænkere stod
trofast sammen i Arbejdet for den konfessionsløse Skole mod den
katolske Religionsundervisning. I Senatet var derimod Mulighederne
for at standse de nye Love større. Her var i disse Aar de
udprægede Republikanere og Monarkisterne omtrent lige stærke; et
lille Mellemparti kunde oftest afgøre Udfaldet. Derfor leverede
Katolikkerne deres Hovedslag i denne Forsamling.

I Senatets Udvalgsbetænkning over en af Lovene, Loven om
den højere Pigeskole, hed det om Moralundervisningens Maal:
„Skolens Moralundervisning skal skabe Aander, der er fri for
Fordomme og vanskelige at vildlede, og hvem Trolddomshistorierne
og Overtroen, hvorfra den saa kommer, ikke let faar Magt over",
Aander, som „da de ikke behøver at værne sig mod taabelig
Rædsel og barnagtig Lettroenhed, men har set Mirakeltroen
forjaget fra Naturens Omraade, som unyttig og farlig, ogsaa vil
være lidet tilbøjelige til at tillægge den nogen Autoritet og især
nogen Nytte paa et andet Omraade". Disse Ord fremkaldte fra

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:45:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1903/0114.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free