Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. Munch: Moralundervisningen i de franske Skoler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Moralundervisningen i de franske Skoler
113
med et lille Stykke om Gud; han er Verdens Ophavsmand og har
skabt den mærkelige Naturorden, som vi beundrer; han dyrkes
lige godt i Katolikkernes, Protestanternes og Jødernes Forsamlinger;
den Bevægelse, man føler ved at se Solen gaa ned, det er en Bøn
til dette herskende Væsen; fra denne Gud stammer Samvittigheden.
Denne Fremgangsmaade var unægtelig i høj Grad et
Kompromis med Kirken; det var jo sandsynligt, at de allerfleste Børn
lærte lidt om Gud i Kirkerne, ved Konfirmationsforberedelsen og
paa lignende Maade; fik de saa atter i Skolen nogle ubestemte
Forklaringer om en Gud, saa kunde man temmelig sikkert gaa ud fra,
at for deres Bevidsthed løb dette sammen, og at de tænkte sig
den Gud, de i Skolerne hørte om, netop saadan som de havde lært
om hos Præsterne.
Andre af Lærebogsforfatterne kunde ikke bekvemme sig til at
bevare denne Uklarhed, og de gav derfor Afsnittet om Pligterne
mod Gud en saadan Karakter, at det tabte enhver religiøs
Betydning. Det gælder saaledes A. Burdeau, hvis Lærebøger fra
Firsernes første Aar vandt megen Udbredelse. Under et Afsnit om
Tænke- og Samvittighedsfriheden rejser han det Spørgsmaal, om
det er tilladt at have, hvilken Religion man vil; det besvares med
ja; der kan ingen Statsreligion være, Staten tilhører alle; i
religiøse Spørgsmaal maa enhver gaa sin egen Vej.
Religionsfor-følgelserne fordømmes stærkt; man skal respektere de forskellige
Religioner; disses Tilhængere tror hver for sig redelig paa deres
religiøse Anskuelser og de styrkes derved til bedre Handlinger.
Fra Revolutionens Tid har man hørt op at befale Indbyggerne at
slutte sig til en bestemt Religion; nu lærer man dem i Stedet at
forstaa og at ræsonnere. „Dette," hedder det, „er Videnskabens
Metode; det er den, som frigør Aanderne; det er den, som bringer
den sande Samvittighedsfrihed. Vær oplyste Mennesker, væn eder
til at spørge om Meningen med alt, saa vil I aldrig blive narrede
eller blive trælbundne af eders Meninger." Som Illustration til
denne yderlig lidt religiøse Fremstilling findes saa et Billede,
hvorpaa man ser paa hver sin Side af en Gade et Folkebibliotek og
en Kirke; midt imellem dem tager to Arbejdere Afsked med
hinanden med Ordene: „Du gaar til Kirken, jeg gaar til Biblioteket.
Hver efter sin Overbevisning. Derfor kan vi være lige gode Venner."
I denne Retning er Udviklingen siden ført videre; mere og
mere er den franske Moralundervisning blevet løsnet fra Religionen,
og de sidste svage Baand er nu bristede. Typisk derfor er den nyeste
Tilskueren 1903 8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
