Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. Munch: Moralundervisningen i de franske Skoler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Moralundervisningen i de franske Skoler
117
.Franskmændene har over for hinanden indgaaet den Forpligtelse, at styre
sig selv uden Hersker, at styre sig selv som fri Mennesker, at styre sig
selv ved Fornuftens Hjælp, at være Borgere og ikke i noget Tilfælde
udsætte sig for igen at blive Slaver eller l’ndersaatf er. 1 den civiliserede
Verden er den franske Nation den eneste, der yder et Eksempel paa en
Nation, som forsøger at styre sig selv ved Fornuftens Hjælp, ved Fornuften
alene, uden at paakalde nogen overmenneskelig Autoritets Hjælp."
Ogsaa over for Krigene kommer den moderne Opfattelse stærkt
frem. Der tales vel om Forsvarskrige som nødvendige og
fortjenstfulde, men hele den nedarvede Forestilling om Krigen som
ildnende Daad og løftende Bedrift, nyttig i sig selv, som i
Virkeligheden endnu bærer de allerfleste Landes Undervisning og
Opdragelse, er forladt. Disse franske Lærebøger lægger bevidst an
paa at skabe Afsky for Krigene, ja ofte paa at haane den gængse
militære Æresbegejstring. I Bayets Bog anføres i Kapitlet om
Krigene et lille Stykke af la Bruyére, hvori det hedder:
,Hvis man fortalte Dem, at alle Kattene i et stort Land havde samlet sig i
Tusindvis paa en Slette og, efter at have mjavet rasende, havde kastet sig over
hinanden, og at efter Kampen er der blevet 9 eller 10 Tusinde døde Katte
paa Valpladsen, vilde De da ikke sige : Det er det skrækkeligste, man nogen
Sinde har hørt Tale om? ,Og hvis Hundene og Kattene sagde til os, at de
slaas for Ærens Skyld, vilde vi da ikke af et oprigtigt Hjerte le ad disse
stakkels Dyrs Dumhed. Og dog er den eneste Forskel mellem Dyrene og os, at
Dyrene kun bruger deres Tænder og Kløer, medens vi har fuldkomne Redskaber,
ved Hjælp af hvilke vi kan tilføje hinanden store Saar, hvoraf Blodet kan
rinde til sidste Draabe."
Fortællingen støttes af et Krigsbillede, der i næsten skrigende
Farver viser Krigens Modbydelighed^ og Ødelæggelse, yderst forskellig
fra de Kampbilleder med blinkende Vaaben og pragtfulde Heste,
hvormed det ellers er Skik at indprente Børn, hvor berømmelig en
Ting Krig er.
Dette er enkelte Omraader, hvor det viser sig, hvorledes en
ny Tankegang giver den Moral, der læres, et nyt Præg. Paa
mange andre Punkter kunde det paavises. Det gælder saaledes i
Opfattelsen af Samfundsklassernes gensidige Stilling, hvor der for
øvrigt spores en ikke ringe Forskydning i moderne Aand fra de
ældste til de yngste af disse Lærebøger. I Bayets Bog hedder det
f. Eks. i et Afsnit om at dræbe og mishandle Mennesker: „Man
kan bringe et Menneske Lidelser og hindre ham i at være
lykkelig uden at slaa ham, ved at lade ham arbejde for længe ved
farlige eller haarde Arbejder. Dette er ogsaa en Forbrydelse."
Disse Ord angiver den Tone, hvori alle Samfundsspørgsmaalene er
behandlede. I kort Begreb kan det siges om den ny Moralunder-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
