Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. Munch: Moralundervisningen i de franske Skoler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
Moralundervisningen i de franske Skoler 122
Hjælp af Lærebøger med Billeder, Smaahistorier o. s. v. Derimod
er der den afgørende Forskel, at i de kirkelige Skoler forsvinder
den fornuftmæssige Begrundelse af Moralreglerne; de indprentes
autoritetsmæssig som Guds Vilje; i god Overensstemmelse dermed
lægger man mindre Vægt paa Forstaaelsen, mere paa, at Eleverne
kan Reglerne udenad.
Saaledes brydes da Kirken og Staten endnu i Frankrig; en
Del af Folket faar én Art Opdragelse, en anden en yderst afvigende,
de dybe Modsætninger, som allerede fandtes i det franske Folks
Anskuelser, uddybes end mere derved. Men forsvarer end Kirken
endnu nogle Skanser inden for den franske Skole, og kan den end
holde nogle af dem meget længe, saa kan der dog ikke vel tvivles
om, at den republikanske Statsskole vil bære Sejren hjem og blive
bestemmende for den franske Ungdoms Opdragelse. Der er da
Grund til at spørge, om Udbyttet af denne Moralundervisning er
stort, om det vil være muligt gennem den at opdrage Mennesker
til nyttigt Samfundsliv.
En Dansk, der uden at have gjort sig fortrolig med fransk
Tankegang og fransk Undervisningsmaade. sætter sig ind i en eller
anden af disse Lærebøger, vil være tilbøjelig til at stille sig meget
tvivlende. Denne Samling af trivielle Sandheder, forsvarede med
barnlige Argumenter, der ikke altid kan staa for en hvas Kritik,
vil synes naiv og underlig, denne stadige Appel til nogle bestemte
menneskelige Følelser, Velviljen for og Medfølelsen med andre, vil
synes sentimental. Mennesker, der er vant til at finde vor
Katekismusundervisning ganske rimelig, vil disse franske Moraldogmer
synes højst besynderlige. Der er dog næppe Grund til at dømme
saa hurtig. Franskmænd og ikke mindst franske Børn er vænnede
til at lade sig paavirke ad logisk Vej langt mere end Danske, og dette
udelukker ikke en Følevis, som det er blevet Skik hos os at
opfatte som sentimental. Vist er det, at denne Undervisning
omfattes med stor Iver af talrige franske Lærere; atter og atter vil man
kunne høre dem fremhæve dens Betydning, ja hævde, at den er
Grundlaget for hele Skolens Gerning.
Det er da i Virkeligheden ogsaa et stort og mærkeligt Forsøg,
der nu er ved at gøres i Frankrig. Saa nogenlunde for første
Gang søger et helt Samfund at bygge sit Liv ikke paa en Lov,
som anses for det aabenbarede Udtryk for Guds Vilje, men paa en
Samling Leveregler, skabte alene af den menneskelige Fornuft. Aar
for Aar vil derigennem fransk Tænkevis omformes. Men utvivl-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>