Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilhelm Wanscher: Om at se paa Kunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128
Om at se paa Kunst 128
Der er jo netop mange moderne Kunstnere og maaske i deres Art
store Naturalister, der har samme Mangel paa „hollandsk" Følelse
for Horisontens Lavhed, og alle fremmede Folkeslag som
Japanerne og alle Oldtidsfolk synes næppe at kende Horisonten;
ikke fordi de manglede Begreb om „den lineære Perspektivs
Love", men fordi de manglede en Følelse for scenisk Harmoni
i Naturen, en Følelse, der omtrent svarer til Kopernikus’ Følelse
for Sammenhængen i Solsystemet, hvilken jo heller ingen havde
kendt til før ham, selv om de havde set nok saa „perpektivisk" paa
Stjernerne.
Den låve Horisont kommer ind i den hollandske Kunst paa
samme Tid som Arkitekturen skifter Karakter og bliver
italiensk fra at have været nordisk (Gharlottenborgstilen i Stedet for
Børsens Stil), og da denne Omskiftelse selvfølgelig ikke har noget
med det hollandske Folks Følelser efter Frihedskrigen at gøre, er
der en vis Sandsynlighed for, at Omskiftelsen i Billedkunsten ogsaa
er ret uafhængig af disse folkelige Følelser og snarest skyldtes en
italiensk Kunstinspiration, som Hollænderne har forstaaet at gribe,
fordi der var geniale Kunstnere imellem dem. Baade
Charlottenborgstilen og den låve Horisonts Landskabsstil viser efter min Mening
tilbage til Italien, særlig til Rafael († 1520). Denne Simpelhed i
Murfladerne i Charlottenborg, denne Følelse for Bygningernes
massive Helhed og smukke Proportioner er Rafaelske
Ejendommeligheder, idet Rafael som Arkitekt var en Arvtager efter Alberti og
Bramante, de store Indledere af den hele saakaldte klassicistiske
Arkitekturretning i XV—XVIII Aarh. (Højrenæssancen, Palladiostilen
og Nyklassicismen). Og den tilsvarende Simpelhed og store sceniske
Kraft i Landskabskunsten er ogsaa Rafaelske Ejendommeligheder,
skønt det ganske vist ikke er Rafaelske Landskaber, men hans
store Figurbilleder som Helhed, der har været Udgangspunktet.
Det er maaske denne Omstændighed der har gjort, at man ikke
før er bleven opmærksom paa det Rafaelske Element i den
hollandske Malerkunst; og maaske er der ogsaa mange, (for hvem
saadanne Inspirationsforhold er uvante eller maaske endog af
teoretiske Grunde ildesete), der vil betragte vor Paastand som utrolig.
Men for det første kan man bevise, at Hollændernes Kunst netop
begynder med en stærkt italieniserende Periode (Rembrandts Lærer
Peter Lastmann var jo en „Italiener", og han har selv i sine to
berømte Ungdomsarbejder „Fremstillingen i Templet": i Museet i
Haag (1631) og Raderingen Lazarus’ Opvækkelse (1633) vist, hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
