Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilhelm Wanscher: Om at se paa Kunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
Om at se paa Kunst 134
der skelner saa stærkt mellem at „idealisere" Naturen og at male
den „som den er", hvordan Naturen da egentlig er! Har de gamle
Flamlændere ikke malet den som de syntes den var, og
Hollænderne som de syntes den var, og er de ikke hver for sig kommet
til grumme forskellige Resultater — simpelt hen, fordi de
„idealiserede" hver paa sin Maade? Det vilde Julius Lange straks
fremhæve, og med Rette. Og dog kan vi heller ikke være enige med
ham, naar han mener, at Idealiseringen eller Stilen (som han
kalder det) betyder Udslaget af den Folkekarakter og den
Samfundsfølelse eller Personlighedsfølelse, som herskede paa Kunstens Tid.
fordi vi har lært at se, at den hollandske Landskabsstil fremkommer
ved Inspiration fra den ene Kunstner til den anden, —
og det oprindelig fra Kunstnere, der ikke har Spor med
Hollændernes Folkekarakter eller deres Samfundsfølelse og
Personligheds-følelse at gøre. men forstaar at se, og at forme et Synsbillede paa
•egen Maade. Det vigtigste positive Holdepunkt i denne Sag er derfor
•dette, at der var en Mand, som hed Rafael, og saa og saa mange
geniale Hollændere fra senere Tid, der forstod ham, og som har lært
os at se paa samme Maade som de. Folk som van de Velde’rne, den
gamle Esaias og de unge, Adrian og Willem, Folk som Peter van
Laer og Peter de Hooch, Rembrandt o. s v. Det var en bestemt
Side hos Rafael, de forstod, ligesom før dem Holbein, nemlig hans
geniale Rumkunst, og i denne Forstaaelse ligger deres Kunsts
Hovedværdi. Vi skal derfor ikke give smukke Genfortællinger af Hollændernes
Billeder og sige, at det er Naturen selv, de elsker og gengiver „som
den er", men hellere kort og godt forklare, hvad Rumkunst vil
sige, thi den er deres Kunsts Alfa og Omega; igennem den er det
alle de nævnte Kunstnere er beslægtede og vi med dem.
Lad os tænke os om, hvor det er vi i dansk Kunst træffer
udpræget Rumsans. Det er ikke hos Folk som Ring, Hammershøj,
Einar Nielsen eller Willumsen, thi de ser ganske fladt paa
Naturen som de førhollandske Kunstnere. (Rings Ideal er jo Breughel).
Det er snarest hos Kunstnere af den ældre Skole, som Frølich,
Joachim Skovgaard, og de ældre Landskabsmalere. Tænk paa
Skovgaards „Kristus i de dødes Rige". Det er et Billede, der virker
paa os som et sandt Rumbulder, mægtigt afvejet i sine svære
Figurers indbyrdes Bevægelse og Forhold. Figurerne er plumpe for
rigtig at indprente os deres Tyngde og Slyngkraft. Der er noget
Rafaelsk („Heliodor") og noget Giottosk ("Begrædelsen" i Padova)
og bag ved dem noget græsk og især assyrisk i denne RumkrafL
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
