Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilhelm Wanscher: Om at se paa Kunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136
Om at se paa Kunst 136
of human knowledge" 1710 (ed. Fraser I, 216) naar han siger:
„When I excite a motion in some part of my body, if it be free
or whith out resistance, I say there is space; but if I find a re-
sistance, then I say there is Body–— When therefore, sup-
posing all the world to be annihilated besides my own body, I say
there still remains pure Space." Det er vel Newtons Tyngdeteori,
der jo netop udtrykker Forholdet mellem Masse og Rum, som er
Berkeleys Forudsætning; og Newtons Teori har vi jo fundet
udtalt allerede i den gamle italienske Kunst. Filosofien har sikkert
lært af Kunsten — noget den skulde blive ved med. Der maa have
været en Kunstner i Berkeley, det sporer man i hele hans kritiske
Metode, naar han hævder, at hverken Rum eller Afstand eller Flade eller
andre af de Ting, vi regner med til daglig som ganske naturlige
Ting, har nogen Betydning, uden naar vi genialt tillægger dem
Betydning, ja at selve Naturen — saa vidt gaar han for Resten
ikke, men det er kun en Konsekvens af hans Tanker — først er
Naturen, naar vi danner os et Helhedsbillede af den ved
„Suggestion" d. v. s. i den kunstneriske Fantasi. Hos Kant, der levede
et halvt Aarhundrede senere, outreres denne kritiske
Betragtningsmaade, saa at han rejser Tvivl, om der overhovedet er noget der
hedder „Tingene i sig selv", fordi vi altid fornemmer dem gennem
vore forudgivne Forestillinger (d. v. s. som Kunstnere). Han mener,
et Rum er en Egenskab ved vor Forstand, som vi er født med.
Dette har naturligvis senere Filosoffer ikke kunnet gaa med til, i
mindre og mindre Grad alt eftersom Mindelserne fra den store
Kunstperiode, hvor Rumsansen var saa dominerende, forsvandt; og
moderne Filosoffer som Høffding, der endog bestrider selve
Begrebet Rum og foreslaar, at vi i Stedet for kun skal tale om
Tingenes (Synsfladernes) indbyrdes Afstandsforhold, beviser derved,
at de nu kun har en forsvindende eller slet ingen Rumsans mere.
„De ser ikke Skoven for bare Træer", men véd dog, at der er
noget, der hedder Skov. Name ist Schall, Gefühl ist alles.
Hvis man vilde gaa endnu videre, saaledes som man f. Eks.
er gaaet overfor Musikken, og det allerede fra Pythagoras’ Dage,
ved at paastaa, at Musik kun er Talforhold mellem Lydsvingninger,
og at dens Skønhed er ensbetydende med Tal forholdenes
Regelmæssighed, — og man kunde sikkert udfinde noget saadant ogsaa
for „Afstandsforholdenes" Vedkommende (en „elementær"
Farveæstetik har man allerede) —, saa vilde man alt i alt kun opnaa
at bevise, at man komplet manglede det Organ, som gør Lyd-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
