Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilhelm Wanscher: Om at se paa Kunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om at se paa Kunst
139
nem fører dem henrivende simpelt og morsomt, længe før nogen
anden ellers forstod Rafael, Holbeins Landskab er et
Mesterværk af Blødhed og Fylde i Linier og Masser, saaledes at vi maa
kalde det „hollandsk’ endnu længe før Hollændernes Tid. Hos
Rembrandt endelig ser vi den fulde Udvikling af denne plastiske
Følelse for Rummets Helhed.
Jeg vilde ønske, at jeg havde kunnet afbilde hans dejlige
Ungdomsbillede, Fremstillingen i Templet i Haag (1631), der viser hans
Forstaaelse af Rafaels Figurkunst som ingen af hans senere
Billeder, (og samtidig netop er det Billede, der minder saa meget
om Domkirken i Milano ved sin hele Rumstemning. Turner alene
har naaet noget lige saa rigt, lige saa fantasifuldt
lidenskabeligt og dog højtideligt). Men til Gengæld viser den yndige
Tegning med Kanalen og Broporten fra Albertinasamlingen i Wien,
som vi har afbildet, netop det „hollandske" i hans Rumkunst
paa en sjældent inspirerende, ja næsten „heroisk" dejlig Maade.
Alt det uplastiske, det urolige — det (rippende — som kendetegner de
ældre Flamlændere, og Dürer og Breughel, og Japanerne, der ser
Naturen som mærkelige vekslende Liniespil set fra oven, med skæve
Perspektiver og umotiverede Tilsynekomster af Skraalinier - al
denne Uro er her forvandlet til Hvile og Harmoni. Vi føler den
Rembrandtske Kunst med vore Legemers Sympati mere end med
vore Øjnes Nysgerrighed; vi sympatiserer med Legemet i de
hvilende bløde Baade i Kanalens flade Vand, og med Legemerne i de
stille Mænd og i Broporten, der rejser sig netop paa det Sted i
Billedet, hvor vi føler, at Grænsen mellem den legemlige Scene og
den fjerne, luftige Baggrund maa være. Selve de blide, afvejende
Linier i Broporten synes at personificere hele Billedets Ligevægt.
Jeg vil ikke paastaa, at disse faa Billeder kan give en
udtømmende Forestilling om Rumfølelsens Æstetik, men de udtrykker
det jeg foreløbig har kunnet opdage af den, og maaske de kan
give andre Lyst til at gaa videre, eller til at bearbejde
Spørgsmaalet paa ny Maade ud fra deres kunstneriske Erfaringer; saa kan
vi maaske, som sagt, haabe engang at faa Kunsthistorien gjort til
en empirisk Videnskab, der kan lære Folk den svære Kunst at se.
Vilhelm Wanscher
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
