Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ernst Møller: En juridisk Eksamensreform
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
141 En juridisk Eksaraensreform
hver Gang blæst ind ad Nøglehullet og talt til Satan om at lukke
op, men uden at nogen lod sig se; han „foregav" — hedder
det — virkelig at have indgaaet Pagten mod 8 Slettedaler aarlig,
der modtoges for et Aar. I Ordet „foregav" dæmrer en lille Tvivl
om Forbrydelsens Mulighed, men Manden blev dog „formedelst
hans Prøve og onde Vilje, samt derved foraarsagede Forargelse"
hensat til Tugthusarbejde „indtil videre". Men den menneskelige
Viden skred frem, og omsider blev det Juristernes Lære, at hint
Lovbud maatte anses bortfaldet, „da et Forbund med Djævlen nu
af alle erkendes for en Umulighed".
I dette Tilfælde sejrede altsaa Sandheden over Loven, men
Nøden var da ogsaa stor, idet der ellers skulde straffes med Baal
og Brand for en indbildt Forbrydelse. Men kun sjælden giver
Juristerne Sandheden en saa klar Forrang for Loven. Tværtimod
er de tilbøjelige til altfor meget at isolere Juraen og dens
Fortolkninger fra vor øvrige Viden. Der arbejdes i for høj Grad med
formelle sproglig-logiske Argumenter og teoretiske Spekulationer.
Men, som Hinduen siger, en Kendsgerning kan ikke rokkes af
hundrede Lovtekster.
I vor gældende Straffelov tales der f. Eks. dels om nogle,
navnlig „afsindige", der er straffri, dels om andre, som vel straffes, men
kun faar en ringere Straf, nemlig de, der, „om de end ikke mangler
al Bevidsthed, dog paa Grund af særegne Tilstande, som har
Indflydelse paa Viljens Frihed, ikke kunne antages i Gerningens Øjeblik
at have været i Besiddelse af den Tilregnelighed, der findes hos
voksne og sjælssunde Personer". Der er over disse Udtalelser,
skønt de knap har naaet halvtreds Aar, allerede en altfor
gammeldags Duft. „Afsindighed" som en særegen Grad af sindssyge
Tilstande, „Viljesfrihed" og deslige er noget, hvormed vi ikke nu kan
forbinde nogen nøjagtig Forestilling. Man skulde altsaa simpelthen
tillæmpe Lovens Ord efter Nutidens Viden. Alligevel maa de
studerende sidde og gruble over disse Udtryk, argumentere i den ene
og den anden Retning, og hvad der i øvrigt gives dem at tænke over,
er abstrakte Sondringer, der har en lige saa uklar Mening. En
Tid talte man om „Viljesfrihed", saa fulgte efterhaanden Ord som
„subjektiv Utilregnelighed", „Strafmodtagelighed", „Asocialitet" og
lignende Vendinger, hvoraf der atter og atter kan avles nye, og
saa skal de stakkels studerende lære at argumentere for og imod
den Slags Udtryk, alt uden at der meddeles dem den ringeste
Oplysning om de sjælelige Tilstande, Talen gælder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
