Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ernst Møller: En juridisk Eksamensreform
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142 En juridisk Eksaraensreform
Udviklinger og Teori af denne Art har ikke just iøjnefaldende
Værdi. Man burde derfor hellere ligesom i andre Studiefag begynde
med Kendsgerninger. De juridiske studerende burde have en
Fremstilling af de abnorme Sjælstilstande, og vel at mærke ikke
en abstrakt, men en konkret Fremstilling, der giver dem vel
udførte Sygebilleder og oplyser om de Momenter, hvorpaa Lægen
bygger sine Slutninger. Først da kan det med Nytte drøftes, om
Juristen kan have et Ord at sige med i Tilregnelighedsspørgsmaalet,
og paa hvilke Kendsgerninger der da kan lægges Vægt, først da
kan det drøftes, hvorledes Lovens Ord bør opfattes og lempes
efter Nutidens Viden. Ja den unge Jurist kunde saamænd uden
Risiko gaa fra Universitetet uden en Gang at have set
Straffelovens Regler efter paa dette Punkt. Har man en solid faktisk
Indsigt i de hidrørende Sindstilstande, vil man nok af sig selv
kunne finde ud af Straffelovens Forstaaelse, naar man i sin Tid
slaar dens §§er op.
Paa samme Maade og af lignende Grunde er paa andre
Omraader en Indsigt i Kendsgerningerne bedre end rene Grublerier
over Lovteksterne. Intet bringer Juraen mere i Miskredit eller
tager mere Sjælen ud af Loven, end naar denne søges fortolket ud
af sig selv, efter lutter formelle Argumentationer i Stedet for paa
Grundlag af lignende Overvejelser som de, der foretoges, da Loven
blev givet. En Skattelov f. Eks. bliver jo til i Kraft af forskellige
finansielle Overvejelser. Hvis man vil fortolke den uden økonomisk
Indsigt, kommer man let til at lægge Vægt paa en tilfældig Ordlyd
med Tilsidesættelse af de Synspunkter, som faktisk er Lovens
Kilde. Derfor vil en Statsøkonom have bedre Forudsætninger for
at fortolke en Skattelov, end en Jurist, som ikke tillige har eller
skaffer sig statsøkonomisk Indsigt.
Det vil herefter forstaas, at det næppe var en ren Frase,
naar hos Romerne „jurisprudentia" blev opfattet som „divinarum
atque humanarum rerum notitia" (Kundskab om guddommelige og
menneskelige Ting). Da Retten spænder over hele Livet, burde,
ideelt set, Jurister have Indsigt i alt, hvad der kan faa Betydning
for Vurderingen af alle verdslige og religiøse Forhold. Men
selvfølgelig magter ingen dette. Den praktiske Jurist maa derfor
hjælpe sig derved, at han, naar han kommer til at sysselsætte sig
med mere specielle Retsforhold, hver Gang søger den faktiske
Oplysning, som paa saadant Omraade er fornøden. Men der er
dog visse almindelige Kundskaber, som atter og atter maa forud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
