Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ernst Møller: En juridisk Eksamensreform
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
143 En juridisk Eksaraensreform
sættes, saaledes navnlig om abnorme Sindstilstande og om
statsøkonomiske eller finansielle Forhold. Herom bør der da meddeles
de studerende Kundskab i Studietiden, og i saa Henseende maa
der da tillige lægges den største Vægt paa, at denne faktiske
Kundskab netop sammenarbejdes med de juridiske Fremstillinger,
saa at de studerende kan vænnes til at søge Grundlaget for deres
Overvejelser fuldt saa meget i Kendsgerninger som i Lovtekster.
„Formal-Juristen", som nu er en daglig Landeplage, burde i alt Fald
blive en Fortidslevning. Men desværre, hidtil har Fakultetet i altfor
høj Grad sat sin Kraft ind i modsat Retning. Man har, som sagt,
isoleret Juraen fra anden Kundskab. Man har rendyrket den, ikke
til større Trivsel. Men al Rendyrkning forudsætter jo for øvrigt
ogsaa, hvis den skal nytte, en viss Kultur.
En anden Hovedfejl ved Studiet ligger deri, at de studerende
aldrig kommer i Berøring med konkrete Retstilfælde. En Zoolog
og en Botaniker, som aldrig har set de Dyr eller de Planter, som
er hans Videns Genstand, vilde svare til de nuværende juridiske
studerende, som altsaa ikke er stort bedre stillet over for de
juridiske Spørgsmaal end de blinde over for Farverne. Derfor har
det for alle været en selvfølgelig Fordring til enhver Reform af
Studiet, at de studerende maa bringes i Berøring med konkrete
Retstilfælde. Men dette kan gennemføres paa meget forskellig
Maade. Hertil skal jeg imidlertid senere komme tilbage.
Som Følge af de nys berørte Mangler ved Studiet har dette
hidtil gennemgaaende haft en altfor abstrakt, ensformig og monoton
Karakter. Det har derfor været i høj Grad interesseløst og
trætiende. Idet Opgaverne ved Eksamen kun gik ud paa at udvikle
et Retsspørgsmaal, som fandtes fuldstændig fremstillet i
vedkommende Professors Bøger, førtes de studerende efterhaanden til
en fordærvelig Læsen paa Hukommelse. Som Professor Bentzon
fremhæver i en Afhandling i Ugeskrift for Retsvæsen 1900, „egne"
Opgaverne „sig kun, eller dog bedst, til en Undersøgelse af, hvor
godt Lærebøgerne ere lærte"; „derfor bliver Maksimumskravet: det
rette, velordnede og forstaaede Referat". „Gives dette, er Laudet
sikkert, selv om Referatet er meget slavisk, og Tilegnelsen kunde
være næsten rent en Udenadslæren". „Absolut uforberedte paa
det senere Livs praktiske Side, ere" Studenterne „ved Studiet
meget ofte gjorte lede og kede af Juraen". Skarpt sammenfattes
Udviklingen i den utvivlsomt rigtige Sætning, at „Dommen over
Uddannelsen maa være denne: den er hverken videnskabe-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
