- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 20 (1903) /
144

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ernst Møller: En juridisk Eksamensreform

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

144

En juridisk Eksaraensreform

lig eller praktisk, og den burde være begge Dele"
(fremhævet hos Bentzon).

Medens Fakultetet allerede tidligere skal have været inde paa
Reformstien, kom der vistnok først mere Fart i dets Bevægelser
efter hin Afhandlings Fremkomst. Professor Bentzon har derefter
i det hele med stor Iver arbejdet for en Reform og har sikkert
ikke ringe Fortjeneste af, at den nu vedtagne Reform er bleven
ført igennem inden for Fakultetet. I hint Aar (1900) blev
Reform-spørgsmaalet derhos tillige taget op fra anden Side, navnlig derved,
at der efter Initiativ fra juridisk Forening og juridisk Samfund
afholdtes et Møde af Jurister d. 10de Oktober 1900. Paa dette
Møde nedsattes et Udvalg af Manuduktører, Sagførere og Dommere,
der har fremsat dels Forslag til en indre Reform af Studiet (trykt
og udgivet i Boghandelen Februar 1901 som 1ste Beretning under
Titel »det juridiske Studium"), dels Forslag til Omordning af juridisk
Eksamen (trykt og udgivet som 2den Beretning under Titel „Juridisk
Eksamen" i Begyndelsen af 1902). Udvalgets saaledes fremsatte
Standpunkt har paa væsentlige Punkter nydt Imødekommen fra
Fakultetets Side. Navnlig har Fakultetet i Overensstemmelse med
Udvalget eller dets Flertal optaget de økonomiske Fag i Studiet,
og forkastet Professor Bentzons i hin Afhandling fremsatte Forslag
om et Speciale af lignende Natur som ved Magisterkonferens (med
en fri Hjemmeopgave) og om en Deling af Studietiden efter
preussisk Mønster med mellemliggende praktisk Gerning. Men paa
andre Punkter, navnlig i meget, der har Hensyn til den indre
Reform i Studiet, har Fakultetet stillet sig anderledes og tildels
ret uforstaaende.

Et sikkert og utvivlsomt Fremskridt repræsenterer den nu
vedtagne Reform derved, at man søger at komme bort fra hine
fordærvelige saakaldte Referatopgaver. Dette opnaas derved, at
to skriftlige Opgaver skal stilles saaledes, at der kræves
Betænkning over et eller flere Retstilfælde. Naturligvis behøver dette
ikke at hjælpe; en konkret Opgave kan stilles saaledes, at de
studerende straks vejrer „des Pudels Kern" (d. e. det deri liggende
teoretiske Spørgsmaal) og saa straks gaar løs paa en teoretisk
Udvikling lige ud af Lærebogen. Men naar Fakultetet har Sans
for og søger at undgaa denne Fare, vil det gamle
Hukommelses-system sikkert blive i væsentlig Grad brudt, fordi de studerende
da ikke vil kunne klare sig alene ved Referat, men absolut maa
udvise Tænksomhed. Det synes, som om en eller anden tillige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:45:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1903/0148.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free