Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Ch. Nielsen: Valdemar Rørdam
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
158
Valdemar Rørdam
selv, og til en Mand, der selv har erhvervet det Grundlag,
hvorpaa han staar trygt, taget det fra det Liv, han har levet. Men det
varer ikke længe før man opdager, at man i Stedet for at lære et
virkeligt frit Forhold at kende, er kommet for Skade til sammen
med Forfatteren at blande sin Næse i en borgerlig Forlovelse, der
i egentligste Forstand burde tilhøre Privatlivets Fred.
Man føler sig i lige Grad generet, naar man hører Sigurd
fortælle den barnagtige Historie med Luja, og naar man mod sin Vilje
kommer til at høre de Forlovedes Samtale i Søndermarken, hvor
hun bestemt holder paa den platoniske Kærlighed.
„Det får man ikke Børn af!*
„Det er da ikke givet
straks ved det andel heller.*
,1 nej — men nær på Livet."
Eller lidt senere i en mere højtidelig Form.
.Sæt nu, at jeg gav efter,
— nej, vær nu rolig Sigurd! —
og gjorde som du vilde
og så at det flk Følger,
jeg skulde ha en Lille —
Foruden vidtløftige Udviklinger af lignende Art maa vi ogsaa
beskæftige os med deres økonomiske Bekymringer, der forhaler
Brylluppet. Endelig — efter mange Vers — dog kun mod sikkert
Ægteskabsløfte, tager hun med til Rygen. Og skønt hendes
Hengivelse forlængst synes at maatte have mistet Frivillighedens Charme
er Sigurd og Forfatteren lige begejstrede for den. Saa bliver de
gifte og inden Bogen slutter er hun frugtsommelig.
Alt dette forekommer det mig er mislykket for Forfatteren. Vi
skulde jo ikke have en Skildring af hvorledes alle Slags
Betænkeligheder ved Ihærdighed kan overvindes, men se to Mennesker
hengive sig i tryg Sikkerhed fordi de nu var helt og fuldt
overbevist om at have Ret dertil. Vi skulde se en Kvinde opdage sin
Sjæl, hvor frie instinktive Love hersker, ikke den Samling af
Fornuftgrunde og tillært Moral, hun giver dette Navn, og en Mand,
hvis Lidenskaber havde saa meget større Vælde, fordi han havde
lært at heherske dem, ikke denne Harlekin, der ved sin betrængte
Trippen og Nappen overfor den knibske, og ved sin ubeherskede
Jubel, da endelig Banen synes fri, minder om „De Usynlige."
Forfatteren har her vist sin Mangel paa Evne til at leve dag-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
