Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Ch. Nielsen: Valdemar Rørdam
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Valdemar Rørdam
159
ligt sammen ined de Personer, hvis Bekendtskab han gør. Uden at
han synes at lægge Mærke til det, bliver Selskabet straks kedeligere
og simplere. Hans Personskildring gaar af med et Knald, der mindst
lader formode Champagne, og naar vi saa skal til at drikke opdager
vi, at det smager af Sodavand.
.Gudrun Dyre" er derfor heller ikke blevet det overlegne Værk,
Forfatteren har tænkt sig. Det vil som Værk betragtet nærmest
faa Plads i Litteraturhistorien som Anledningen til en fælles Vandgang
for den danske Kritik. Selv Versene, der er blevet lovprist saa
stærkt, er i al deres Korrekthed noget af det mindst vellykkede,
Rørdam har skrevet. Dette kommer vistnok af, at de ud fra
en ganske misforstaaet Realisme, tvinges til at sige Ting, i
hvilke der ikke er Gnist iboende Poesi. Man glemmer atter og
atter, at det er Vers, og falder over i en passiarende Tone, eller
læser dem paa samme Maade, som man læser Avisens „Dag til Dag.*
Valdemar Rørdam har sat en Ære i nøjagtig at gengive selv de
ligegyldigste Samtaler, medens han hos Paludan-Müller kunde have
set, hvorledes Kunsten bruger sin Ret til at glide let forbi det ikke
karakteristiske, f. Eks. i den lille Scene, hvor Alma i sin Forvirring
hælder Vand over Adams Sko.
Undskyld! hun stammer. Næsten maa jeg tro,
At De for Blomster mine Sko nu tager,
Bemærkede vor Helt, mens glad hun lo.
Sin Gjerning Alma smilende beklager.
Men Adam priser lykkelig sin Sko,
Og føjer til, mens Aande dybt han drager;
Da ud jeg gik, mig spaaede Fuglens Sang
Et Kys paa denne Haand for første Gang.
I „Gudrun Dyre" findes der ingen Scene, hvor Mennesker paa
lignende yndefuld og levende Vis staar overfor hinanden. De
realistiske Effekter i Rim som „Dynamikken og Politikken", eller i
Skovriderversene, der begynder saaledes
Lophodermium pinastri,
Tortrix Buoliana
kan ligefrem friste arbejdsløse og ærgerrige Digtere til at fortsætte
ved f. Eks. at sætte Vejviseren paa Vers.
Den Egenskab, stødvis at kunne hæve sig til et Storsyn,
som han ikke kan fastholde, der er saa skæbnesvanger for
Rørdam som Epiker, synes ogsaa at præge ham som Aand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
