Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Ch. Nielsen: Valdemar Rørdam
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160
Valdemar Rørdam
Ved at huske tilbage paa hans Værker, vil man ikke sjældent
standse ved en Tanke, der er støbt i en storladen Form, men
intetsteds kan man pege paa et Afsnit, om hvilket man kan anvende
en lignende Betegnelse. Det dybeste, han har loddet, synes mig at
være hans Skildring af Kæmpernes Andagt ved Ofringen.
Da skjalv der igennem de modige Mænd
en uudsigelig Tone,
Angst og svulmende Higen
mod Kræfternes skjulte Krone —
mod Flodernes fælles Kilde
og mod den samlende Sø:
de følte sig fyldt med udødeligt Liv
og havde dog Hu til at dø.
I disse to Linier er Livsfølelsen i dens næsten overvældende
Fylde grandiost gengivet, men dermed slutter Digtet ogsaa klogeligt.
Man kan hermed sammenligne hans dybe og kloge Ord om
Elskovens Betagelse:
— som jeg stod stirrende
syntes jeg at nå
hvad før jeg kun aned,
fuldkommen at forstå
hver lønlig Lov for Livet og for Døden.
Denne Illusion er netop Kærlighedens skønneste Gave, dens
dybeste Salighed. Men disse Linier staar midt i et Digt, der — ikke
nær saa smagfuldt, som det er dristigt — paa intet andet Punkt
bærer Spor af denne Tankegang. Forklaringen paa denne
isolerede Tilsyneladelse af Dybder, der ellers ikke anes bag hans
Digtning, ligger ikke blot i, at han er Lyriker i hele sin Opfattelse,
der bærer det momentanes Præg, men tillige i, at han som Lyriker
er mere Artist end de fleste andre. Det er øjensynligt kun
Skøn-hedsmomentet, der fører Tanken ind paa dens Plads i Digtet,
selve dens Indhold virker ikke associativt. Dette Forhold gentager
sig overfor alle Følelser og Stemninger, de blive udnyttede efter
deres Form, ikke efter deres Varme og Spændkraft.
Med disse artistiske Egenskaber er det naturligt, at han ikke
bliver udpræget Stemningsdigter. Gennemgaar man hans
Kærlighedsdigte, faar man en levende Følelse af hans Lyriks Kølighed.
Naar han for Eks. i sin første Digtsamling „Sol og Sky" skriver
om den Elskede:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
