Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Ch. Nielsen: Valdemar Rørdam
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
Valdemar Rørdam
Man kan hvor ypperligt end Lydindtrykkene er taget med, ikke
være i Tvivl om, at Ekspressen først er s ét. Men fælles for de
Sanseindtryk, Forfatteren modtager, er det, at de glæder ham blot
som Indtryk uden at friste ham til nogen personlig Brug. Dette
er hans Kunst dybeste Særmærke, der bekræfter den Iagttagelse, vi
allerede engang har gjort, at han forholder sig kunstnerisk vurderende
ikke følende og reagerende overfor Indtrykkene. Men netop ved sine
klare og distinkte Svar er Synet den af Sanserne, det er
fordelagtigst at henvende sig til for en saadan Kunstnerindividualitet. Som
Eksempel paa hvor klar og plastisk, men samtidig kold og fjærn
hans Kunst kan forme sig, skal man læse Skildringen i Bjovulv af
Jarlen, Bonden, Jægeren, Hirdmanden og Trællen, der en efter eu
drager frem. De er sikre og afsluttede i Tegningen som en Række
Kaméer.
Overfor Naturen fremtræder hans Ejendommelighed særlig klart
ved Sammenligning med en anden Naturskildrer Chr. Winther.
Sammenligner vi et Billede af „Hjortens Flugt"
let sused gennem Skoven den friske Morgenvind,
saa Stjernen ofte daled i Skyens Favntag ind.
med et tilsvarende hos Rørdam
Se Skyen, der driver,
ridser sig itu på en Stjærne.
er Forskellen iøjnespringende.
I det første Tilfælde har der fundet en „Besjæling"*) af
Naturen Sted. Forfatterens Stemning har været med til at skabe
Indtrykket. Egentlig saa han ikke Stjærnen dale, men forsvinde.
Kun i Skær af den milde Sommernatsstemning faar den denne
lidt kælne Hældning ind i Skyens Favn. For Rørdam laa en
lignende Ændring ligesaa nær — det er i den smukke „Idyl",
Billedet findes — men han nøjes med saa skarpt som muligt at
gengive Indtrykket, saaledes som det spejler sig paa Nethinden.
Sammenstiller man de to Forfatteres Skildringer af Majnattens
Dæmring ser man i større Format den samme Forskel.
I „Hjortens Flugt" er det kun nogle faa Linier:
Den korte lyse Majnat | over Skovens dunkle Træ’r
var draget hen saa sagte, | og i dæmrende Skær
end tindred Morgenstjernen, | mens højt i Luften hang
den usynlige Lærke | som en Klokke, og klang.
l) Smlgn. hermed Olaf Hansens Artikel i .Tidsskrift for Aandsvidenskab*.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
