Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Møller: Knud Sjællandsfar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172 Bøger
Eller Filologens, Genkendelsesglæde, da han paa Gardasøen kommer
forbi Catulls venusta Sirmio. Forf.s levende Naturfølelse bryder ud
i indtagende Billeder af Plante- og Dyrelivet eller i veltalende
Lovprisninger af Spadsere- og Cykelture. Man træffer hvasse og
morsomme Udfald mod adskillige af Samtidens Fænomener, som hvor
han gennemgaar de forskellige Folk med Masse-Lugt ved sig, eller
naar han klager over, at det næstbedste for Tiden er dansk
Varemærke. Det er ganske træffende, naar han siger om den
gamle Lutherdom, at dens Gud Fader i Himlen var en Enkemand,
meget god og meget streng og uendelig ubehjælpsom. Der er
sund og god Fornuft i hans Advarsel mod at tage enhver „Synd"
med fuld Højtidelighed, og det er en rigtig Tanke, at hvad der
trøster i det store og tager sig godt ud i en Præken, ofte paa en
underlig Maade taber sin Kraft, naar det skal staa sin Prøve i det
smaa. Det er i det hele en Bog med megen Livsvisdom, rig
Mangfoldighed og skiftende Stemninger; den minder behagelig om gode engelske
Essays, en Litteraturart, man kunde ønske større Sans for herhjemme.
Som en Redegørelse for Forf.s personlige Udvikling og
Standpunkt er Betragtningerne fortræffelige. Men om de duer til at
være religiøs Fane for andre, synes omtvisteligt. Til Dels vel nok:
flere af de Følelsesværdier, han paapeger, har fælles-menneskelig
Betydning, er hverken bundne til særlige Trossætninger eller
individuelle Livsforhold. Men alt passer sig ikke for alle.
Bogen er blevet til i en Ferie, og der er Feriestemning over
den, Solskin og blaa Luft. Desværre lever vi meget hyppig under
andre Kaar, ogsaa rent fysisk. Forf. lokker med Aarstiderne og
begejstrer os for den skønne Vaar og den modne Sommer. Men
naar vi har sundet os lidt, kan vi ikke dølge for os selv, at det
virkelige Foraar oftest har en betænkelig Lighed med den
fortræffelige Dame hos Baggesen; det glimrer ved sin Fraværelse, naar det
skulde møde op. Og Sommeren! Det er et Uheld for Forf., at
hans Bog netop viser sig lige efter Sommeren 1902, da vi knagfrøs
i Blæst og Regn og da Havren stod grøn, til Frosten kom. Det
lyder som den rene Romantik, naar han taler om at ligge i et
Skovbryn og se ud over de svulmende modne Marker. Efteraaret
og Vinteren gaar han over med en let Haand, men naar man
skaber sig den rette Julestemning af Søle og Slud og Mørke, af
vaad Kulde og Storm, af tung graa Himmel for oven og Røg og
Sod i Lungerne, føler man just ikke et usvigeligt Venskab til Livet;
det giver snarere en bedsk Smag paa Tungen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
