Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rudolph Bergh: Fra Opera og Koncertsal. Carl Nielsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
177 Fra Opera og Koncertsal
store fugerede Kor efter Sauls og Davids Forsoning og Samuels Død.
I fjerde Akt har Komponisten haft den ejendommelige Idé at lade et
Slag foregaa dels i Orkestret, dels bag det nedrullede Tæppe, idet der
fra den skjulte Scene lyder Sværdklirren, ledsaget af enkelte Sangstrofer.
Det er et lidt farligt Eksperiment: da de to Dirigenter jo ikke kan se
hinanden, beror det mere eller mindre paa Tilfældet, om deres Takteren
kommer til at stemme komplet overens. Det mislykkes da ogsaa mange
Gange og klinger i Reglen ikke godt. For Virkningens Skyld havde det
været ganske tilstrækkeligt at høre Raab og Sværdklirren oppe fra
Scenen. Ypperlig er Scenen hos Troldkvinden i Endor, og af stor
Fornemhed Jonathans og Sauls Død saa vel som Slutningskoret.
Saaledes har vi da igen faaet en Opera, som forhaabentlig vil
hævde sin Plads i vor Litteratur langt ud over Døgnets Varighed. Om
dens øjeblikkelige Held er det foreløbig ikke let at dømme: Publikum har
hidtil været venligere end største Delen af Aviskritiken, hvis Særpræg jo
altid er en kvalmende Valenhed over for de betydeligste nye Musikere,
naar deres Navn endnu ikke helt har naaet Autoritetens Præg. Men at
et saa betydeligt, originalt og smukt Værk som „Saul og David« ligesom
saa mange andre danske Operaer skulde synke hen i Forglemmelse, det
vilde være utroligt.
Udførelsen var en Ære for Teatret. De to Titelroller havde man
besat saa godt som vel muligt: med Hr. Simonsen og Hr. Herold, og
de to udmærkede Sangere var hinanden jævnbyrdige og begge paa deres
fulde Højde. Mikal hører ikke til de Partier, som klæder Fru Ulrich
allerbedst, men man glæder sig jo altid over hendes ægte, lyriske Gemyt
og skønne Stemmeklang, desuden ved denne Lejlighed over hendes sikre
Intonation. Ogsaa Indehaverne af de mindre Roller (Frøken Dons og
D’Hrr. Cornelius, Nissen og Max Miiller) fortjener al mulig Anerkendelse;
særlig Grund er der til at fremhæve Froken Dons’ udmærkede Udførelse
af Troldkvindens lille Parti, saa meget desto mere som denne vor Operas
intelligenteste og fantasirigeste Sangerinde efterhaanden synes at skulle
skubbes helt til Side. Korene var solidt og godt indstuderede.
Den nye Symfoni af Carl Nielsen er mindst lige saa betydelig
som Operaen. Lad være, at Titelen „de fire Temperamenter" er noget
uaiv og ganske overflødig — hvem tror nu til Dags paa de fire
Temperamenter, og hvad giver denne Titel egentlig ud over en meget gammel
Erfaring: den, at flere afsluttede Musikstykker, som skal danne et
Hele, maa have forskellig Karakter, at Mørke og Lys, Bevægelse og
Hvile, Energi og rolig Hengivelse maa veksle med hinanden. Carl
Nielsens Musik kommer endog til at afvige fra hans Program, idet han ikke
har været Mand for at skildre det „melankolske Temperament".
Musiken i 3dje Del er meget alvorlig og smuk, men selve Melankolien ser
anderledes ud i Toner. Det øde, trøstesløse, Følelsen af Verdens
Tomhed og Forfængelighed, disse Sider af Melankoliens Væsen har Carl
Nielsen hidtil ganske manglet Udtryk for. Men alt delte er jo mere
Anker imod Programmet end mod Musiken. Heldigvis er denne aldeles
ikke formet saaledes, som Programmusik for det meste er, men som
streng, absolut Musik. En Bladkritiker, som tillige gør haardnakkede
Tilakueren 1U03 12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
