Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rudolph Bergh: Fra Opera og Koncertsal. Carl Nielsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
179 Fra Opera og Koncertsal
ydede en Kopi, men en gennemført og god Kopi af Schram; Almaviva
(Hr. Agerholm) kunde jo unægtelig ønskes bedre. Som Rosina hørtes
afvekslende Fru Ulrich og Fru Brun. Desværre lod den førstes
Intonation, da jeg hørte hende, adskilligt tilbage at ønske; ellers besidder hun
de Egenskaber, som Rollen fordrer: Skælmeri, Lune, Ynde. Fru Brun
sang rent, men passer for øvrigt saa lidt som muligt til denne Rolle. —
I Dansk Koncertforening hørtes foruden Carl Nielsens Symfoni en
.symfonisk Lystspilouverture" af den, saa vidt jeg véd, debuterende
Komponist Edgar Henrichsen, et meget net, maaske noget vel langt
Stykke, af hvilket man rigtignok endnu intet kan slutte med Hensyn til
Komponistens personlige Ejendommeligheder; endvidere to Værker for
Soli, Kor og Orkester. Det første — af Otto Malling — føles som
stammende fra den vege, bløde, efter-Gade-Hartmannske Tid her i
Landet; det er kønt i Stemningen, navnlig i det første Kor, som blot
gentages lidt vel rigeligt; senere løber det lidt ud i det banale og
kommer ikke op paa Højde med det Drachmannske Digt. Det andet var
et ældre Arbejde af Lange-Müller: Kantaten ved Industriudstillingens
Aabningsfest 1888. Mon der egentlig var nogen særlig Grund til at
tage dette Lejlighedsarbejde frem igen? Det indeholder en køn og
festlig Musik, men hører langtfra til de Arbejder, i hvilke Lange-Müller
har gjort sin Personlighed stærkest gældende. Der er sikkert andre
Værker af denne Komponist, som der kunde have været mere Grund
til at genoptage. Forøvrigt kunde Dansk Koncertforening, naar de
optager ældre Arbejder paa Programmet, uden Skade i Fjor eller i Aar have
opført en af Victor Bendix’ Symfonier; de hører da med til de bedste
Orkesterværker i vor Litteratur.
Maa del være tilladt et gøre en Bemærkning om Kantater i al
Almindelighed! Naar selv en saa musikalsk Digter som Chr. Richardt
ikke har undgaaet Ord som „Agerbrug —Kunst—Industri", »Produkter",
„Centrifuge", „Telefonen", „Maskinens Poesi", i et Digt, til hvilket der
skulde skrives Musik, kan det saa undre nogen, at Kantatetekster i det
hele er saa skrækkelig utaknemmelige for Musikere? Burde det ikke
strengt paabydes Digtere af Lejlighedskantater: saa omhyggeligt som
muligt at undgaa ethvert Ord, som ikke er egnet til musikalsk Behandling?
Hvem kan beholde Alvoren ved at høre Musik over Centrifugen eller
Maskinens Poesi som Tekstunderlag, selv naar disse Ord behandles med
Hr. Bielefeldts Takt og Diskretion?
I Musikforeningen havde man ved den første Koncert ikke været
helt heldig med Valget af Korværker. Gades „Der Strom" hører ikke
til de levedygtige Værker: det vidner vel om sin Komponists
fremragende Sans for Velklang og Mesterskab i Behandling af Orkester og
Sangstemmer, men Indholdet er tyndt og blegt og kommer ikke op i
Nærheden af det Goetheske Digt. Det illustrerer kun Gades Teknik, og
man faar igennem det ingenlunde Indtrykket af, at der staar en stor
Komponist bagved, saa det er ret tvivlsomt, om dette Arbejde burde
have været taget frem. Heller ikke Bruckners Tedeum var noget
lykkeligt Greb. Dette Værk indeholder naturligvis smukke Enkeltheder,
men har langtfra den Klangens Charme over sig, som de af hans
• la*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
