Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. Ch.: Politiske Middage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184
Politiske Middage.
mændene en ny Verdensopfattelse. De skulde paany opdage det
menneskelige, og Øjeblikket, da Mad og Vin har forberedt Sagen, er ikke
det daarligst valgte. I Bordets Nydelser har man en fælles menneskelig
Basis af stor Værdi, hvor Forskellighederne ikke plejer at være farlige
for Harmonien. Selv om den ene skulde nippe lidt hyppigere til sin
Chateau, medens den anden foretrækker Amontillado, har det intet at
betyde, — de samles atter ved Champagnen. Sjælene mødes i een fælles
Rytme, og der skal kun en ubetydelig Anledning til, for at de skal føie
sig som Brødre.
Jeg kunde f. Eks. tænke mig, at en Venstremand kom til at snakke
med sin Nabo til højre om hvad han nu syntes Højre havde paa sin
Samvittighed, naturligvis i en elskværdig, ja næsten høfligt undskyldende
Tone. Han slutter med at sige, at det jo sikkert i hvert Fald bidrog
meget til at sætte ondt Blod, at enkelte Højreministre var saa glubske
efter Embeder baade til sig selv og sine Slægtninge. Saa vil
Højreman-manden maaske i en forbindtlig Tone spørge, om hans ærede Sidemand
ikke skulde kende nyere Eksempler paa Minislersvigersønner, der søgte
Stilling med forbavsende Held, og den socialdemokratiske
Folkethings-mand, der ivrigt har lænet sig over Bordet for at kunne følge Samtalen,
vil maaske sukke og i Tankerne besøge nogle af sit Partis
Bladkontorer og tænke sit om menneskelig Skrøbelighed. Gennem dette lille
Træk vilde de maaske opdage den første Grundsætning i den ny
aandelige Geografi, nemlig at der ogsaa findes Mennesker paa den
anden Side. Og selv om de ikke skulde komme til det Resultat, at
vi alle er lige gode, var Maden heller ikke spildt, hvis de opdagede, at
den ene er ikke et Haar bedre end den anden.
Men da der er langt flere end Rigsdagsmændene, der trænger til
at lære sig denne Sandhed om det menneskelige, paatrænger sig
Tanken, om der ikke burde indrettes en Serie Fester i det ny Raadhus.
En social Middag, hvor Arbejdsgivere og Arbejdere fik Lov til at lange
af samme Fad, en religiøs Middag, hvor Ulv og Lam græssede Side om
Side, og en national Middag, hvor jydske Bønder af de ved Blodblanding
fra andre Folkeslag mindst forurenede Racer blev bevæget til at spise
ved samme Bord som indfødte Københavnere. Det sidste vilde falde
vanskeligst, men maatte kunne lade sig arrangere.
Allermest trængte vi til, at een eller flere paany bød hele Folket
til Gæst ved sit Bord, saa at alt, hvad menneskeligt er, Fejl og Fortrin,
føltes som fælles Egenskaber.
Ja saa galt kan det gaa. Umærkeligt er disse spottede Middage
blevet Symbol for mig. Et Fingerpeg tnod Tidens dybeste Trang og
om dens Afhjælpning.
Vi trænger til et festligt Gæstebud, hvor alle er med.
H. Ch.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
