- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 20 (1903) /
189

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. N. Starcke: Harald Høffding

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HARALD HØFFDING

en videnskabelige Udvikling følger to Hovedveje, som
ganske vist til syvende og sidst løber sammen i
samme Maal, men dog er tydelig adskilte og ofte
paa store Strækninger kan gaa vidt ud fra
hinanden.

Ad den ene Vej vandrer de, hvis aandelige Trang
er specialiseret ud i et eller andet intellektuelt Problem, større
eller mindre. Deres Energi er samlet om at lære de Fænomener,
som har vakt deres Opmærksomhed, saa fuldstændig at kende som
muligt; deres Opfindsomhed søger bestandig at komme om paa en
ny Side af Fænomenet eller se det i en ny Sammenhæng; deres
Grublen er rettet paa at udmaale den Sikkerhed, hvormed man
kan udtale sig om Fænomenet, og at fastholde Grænsen mellem
hvad man ved med Vished og hvad der kun er Hypoteser.

Ad den anden Vej vandrer de, som i første Linie spørger om
Fænomenernes Værdier. Det, som sysselsætter disse Aander, er
fremfor alt det, som faar Menneskers Hjerter til at banke. Ved
Siden af den intellektuelle Glæde, som enhver Forsker føler ved at
finde Sammenhæng og Klarhed imellem Fænomener, som før stod
spredte og uklare, er deres Maal at vinde den Tryghed og indre
Fred, som beror paa, at man faar Livets Værdier sat i deres rette
indbyrdes Forhold.

Harald Høffding hører aldeles afgjort til denne sidste Klasse
Videnskabmænd. Ikke blot de Emner, hans Forsken har sysselsat
sig med, har været bestemt heraf; men hans Metode, hans Bøgers
Form, den Tone, som hviler over dem, hans Indflydelse i vort

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:45:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1903/0193.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free