Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. N. Starcke: Harald Høffding
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harald Høffding 191
tioner, er — hvor velfortjente de end er — ikke det Æreminde,
som passer ham bedst. Det maa man søge i det Publikum, han
herhjemme har vundet sig. Der tænkes og føles anderledes i
Danmark nu end for 20 Aar siden, og en Del af Æren herfor
tilkommer Høffding.
Harald Høffding er født den Ilte Marts 1843. I det rige og
dannede Købmandshjem, gammeldags i sine Sædvaner og sin
Tankegang, kom han snart til at indtage en ejendommelig Stilling.
Den noget naive Ærefrygt og Beundring for aandelig Virksomhed,
som laa saa mange af de gamle Købmandsslægter i Blodet, kom
ham tilgode, og der blev i Hjemmet snart taget et særligt Hensyn
til ham, saa han frit og under de lykkeligste Forhold kunde lade
sin Natur udfolde sig. Det var hans Venner, som samledes om
den gamle Husherre, og i hvis Selskab denne selv følte sig ung
paany.
Med den Kulturtype, som dengang raadede herhjemme, og
den Undervisning, som Skolen dengang bød, var det næsten umulig
andet, end at en velbegavet Dreng som Harald Høffding tidlig flk
Interesse for de Former af menneskeligt Aandsliv, som aabenbarer
sig i Litteraturens Storværker. Høffdings Tanke var at blive
Præst; det teologiske Studium lokkede dengang paa en uaturlig
Maade ikke blot den, hos hvem der fandtes virkelig religiøs
Lidenskab, men ogsaa mange, hos hvem der blot var en dyb Trang til
at se sig videst om i den menneskelige Aandsudviklings Verden.
Da Høffding i 1861 blev Student, nærede han endnu slet ikke
nogen Drøm om at vinde sig et Navn som Videnskabsmand eller
om at sidde inde med saadanne særlige Evner, der kunde
foreskrive ham en Løbebane uden for det almindelige. Imellem sine
Kammerater, blandt hvem vi finder Navne som V. Hørup, P.
Jerndorf?, Jul. Petersen, havde han en paaagtet Stilling, men denne
skyldtes mere hans brave, klare og bundærlige Karakter end nogen
saadan Overlegenhed i Tanker, at man derigennem havde kunnet
ane den kommende Videnskabsmand.
Den glimrende Overfladiskhed, som udmærkede den
romantiske Filosfi, der var knyttet til Hegels Navn, var ikke længere
eneherskende, men sad dog endnu i Højsædet. Det aristokratiske
og selvbehagelige i denne Retning faldt nøje i Traad med den
almindelige Udvikling herhjemme i de Dage, og Søren Kierkegaards
Opposition imod den havde med al den Opsigt, den havde vakt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
