Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. N. Starcke: Harald Høffding
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192
Harald Høffding
ikke formaaet at bryde dens Magt. I det stille virkede Kierkegaard
paa mange af den opvoksende Slægt og forberedte saaledes en ny
Tid, men saa afskaaret og isoleret var denne Paavirkning, at der
endogsaa hos dem, som var stærkest greben, ingen Forstaaelse
fandtes af beslægtede Retninger i Udlandets Aandsliv. En Mand
som Lud. Feuerbach opfattedes saaledes blot som den store
Fornægter og grove Materialist; engelsk og fransk Tankeliv var næsten
helt ukendt.
Over for Kierkegaards Skrifter kom Høffding til at staa paa en
noget mere personlig Maade end dé fleste. Den mystiske Vældighed,
som raader for Livet skjult for det Øje, som kun ser det, der
stiger op i Bevidsthedens klare Dag, træder hos Kierkegaard frem
som en Magt, der splitter Menneskene og stiller hver enkelt for sig
selv over for hans Evighedssag. Det er Livs og Døds
Spørgsmaalet for den enkelte, og for enhver kun for ham alene. Den
store Slægtsforbandelse, som troldbandt Kierkegaard, og udtømmer
sig i hans Individualitetsforherligelse og Evighedsangst, træder paa
ingen Maade tydelig frem for den almindelige Læser af hans Skrifter.
Men igennem Høffdings Forhold til en af sine Kammerater, Poul
Kierkegaard, der var en Brodersøn af Filosoffen, fik alt dette en
ejendommelig indtrængende Magt over hans Sind, og Læsningen
af Kierkegaard førte ham saaledes ud i en alvorlig aandelig Krise.
Den mystiske Magt,’ der flammede i Forbandelsen af den jydske
Hyrdedreng og hans hele Slægt, baade greb og forfærdede ham.
Kristendommens Krav til Menneskene fik en helt anden Klang for
ham end før. For Slægten i sit Hjem var han ligesom ved at
blive borte. Sin meste Tid tilbragte han paa sit Studerekammer,
og han var indesluttet og tavs med Hensyn til det, som foregik i
ham. Bruddet med den officielle Kristendom blev uigenkaldeligt;
fra at være en af Provst Rothes Tilhørere sluttede han sig til den
Kreds, som samledes om Pastor Langes prunkløse Forkyndelse i
Abel Kathrines Stiftelse.
Den Søndersplittede af Tilværelsen i Individualiteter, der var
skilt fra hinanden ved miledybe Svælg, som Kierkegaard prædikede,
stred imidlertid paa det dybeste med Høffdings bredeste Instinkter.
Sin Sammenhæng med Slægt og Venner følte han som noget langt
mere end blotte Periferibestemmelser, og netop i de Dage gav de
tunge Tildragelser, som gik over vort Folk, ham en særlig stærk
Fornemmelse af denne Sammenhæng. Han rev sig ligesom løs fra
det, der gærede i ham og kastede sig med al Magt over Embeds-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
