Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. N. Starcke: Harald Høffding
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harald Høffding
193
studierne. Sin teologiske Eksamen tog han 1865 efter at have
været Student i 4 Aar. Og derved lukkede han ligesom af for
det første Afsnit i sit Liv.
I de følgende Aar kom han under stærk Indflydelse af Mænd
som Sibbern og Brøchner; den førstes sunde og levende Tænkning
bidrog stærkt til at føre ham ud over det krampagtige hos Søren
Kierkegaard; den sidste hjalp ham til at løse Forholdet til
Kristendommen. Den Maade, hvorpaa Rasmus Nielsen søgte at smutte
uden om det store Spring, som Kierkegaard krævede af den enkelte,
kunde kun rent øjeblikkelig tiltale en saa grundig Natur som Høffdings.
Man ser det i hans første lille Skrift, et Indlæg i Striden mellem
Tro og Viden, hvor fladt og mat det staar til med denne Løben
fra Problemet. Det lyder i vor Tids Øre næsten som blot en
daarlig Vittighed, at den Strid mellem Tro og Viden, som har pint
saa mange Aarhundreder og har splittet saa mangen en kraftig
Sjæl, kun skulde bero paa en Misforstaaelse, at Tro og Viden, netop
fordi de er saa ganske uensartede og uforenelige, kunde hvile
fredeligt ved hinandens Side i den samme Bevidsthed. Det var
Brøchner, som lærte Høffding, at Vanskeligheden bliver man kun
færdig med, naar man gaar igennem den. Det blev ikke den
kristne Verdensopfattelses Naturstridighed, som førte Høffding helt
bort fra denne, men den Kløft, han mere og mere blev sig
bevidst, fandtes mellem det Samvittighedsmaal, det nye Testamente
kræver, og det, han følte som den bærende Kraft i sit eget Liv.
Mere end en Gang har jeg hørt Høffding udtale, at han blev et
bedre Menneske, da han skød Kristendommen helt af sig.
De Veje, ad hvilke hans Aand nu søgte ud, var imidlertid
blevet bestemte ved en Paavirkning ganske modsat den, han
havde modtaget gennem Kierkegaard. Efter sin Kandidateksamen
mødtes han med nogle af sine Kammerater for at læse Platon.
Han modtog herigennem i en ny Form en Indvielse ved at staa
over for den hemmelighedsfulde Magt, som rører sig i de Dybder
af vor Sjæl, hvorhen det søgende Blik kun vanskeligt formaar at
trænge. Høffdings Forkærlighed for at dvæle ved Instinkternes og
det ubevidstes mystiske Virken tog ny Næring, og denne Gang
forbandtes den med hans egen Trang til Sammenhæng. Den store
Eros splitter ikke, men forbinder: Troen paa Værdiernes Bestaaen
i Verden, paa det ideale som Grundmagt i Tilværelsen blev ikke
længere lammet af Splittelsen mellem de enkelte Væsner, hos hvem
delte Ideal udfolder sig, men kunde netop svulme stærkere i Følelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
