Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. N. Starcke: Harald Høffding
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204
Harald Høffding
Værdimaaler for dem. Den Uforbeholdenhed, hvormed Høffding i
denne Bog kaster sig i Forholdslovens Arm, forklares kun af hans
dybe Tro paa, at den, der søger helt ind til Individets Bund, altid
vil finde et Fællesskab i Rod og Vækst, som uden at øve Vold
paa noget væsentligt i Individet selv netop lader dets
Sammenhæng med andre komme til Syne.
Man maa se Høffdings Hævdelse af Forholdsloven i Etikken i
Sammenhæng med hans Stilling overfor Nietzsche. Den enkelte
har intet andet Maal for Tilværelsen end det, som udspringer af
hans egen Natur og giver denne den alsidigste og mest omfattende
Udvikling. Men lige saa ubetinget maa det huskes, at ingen
enkelt er Maal for Slægten. Ligesom Dommen over de Individer,
der staar paa et lavere Trin af etisk Udvikling, maa være
Forholdsloven undergivet, gælder det samme Dommen over dem, der
i Krafl og Glans overgaar os. Herodyrkelsen er lige saa falsk som
Fordømmelsen af de smaa. Storheden er intet absolut, men
maales kun i Forhold til den Velfærd for Slægten, den bringer. Det
er ikke Slægten, som skal tjene den store Mand til Fodstykke,
men ham, som mere end andre skal være Slægtens Tjener. I
1890 førte Høffding i dette Tidsskrift en Polemik med Georg
Brandes, i hvilken denne Anvendelse af Forholdsloven gjordes gældende.
Den Forkærlighed, hvormed Høffding kaster sig over alt, der
kan vise ham Sammenhængen imellem det tilsyneladende splittede
har i den nyere Filosofis Historie (2. Bind 1894—95) givet sig et
ganske ejendommeligt Udslag. Denne Fremstilling rager højt op
over alle bekendte Værker om samme Emne. Den udmærker sig
ikke blot ved den Skønsomhed, hvormed Stoffet er begrænset, og
ved den Klarhed, hvormed det væsentlige hos hver enkelt Tænker,
er fremstillet. Men i første Linie virker denne Bog ved den
Sammenhæng, som den paaviser i den filosofiske Udvikling. I
Modsætning til hin gamle Dom, at Filosofiens Historie er en Vandring
over den store Kirkegaard for afdøde Meninger, viser Høffdings Bog
os denne Historie som Slægtens Drøftelse af det, som vi føler bryde
sig hos enhver af os. I Stedet for den Skepsis over for Filosofien,
som naturtig opstaar, naar man synes, at den ene Filosof blot
nedriver, hvad den anden har bygget op, viser Høffding os, at der
i Filosofien arbejdes paa samme Maade som i andre Videnskaber,
at der vindes Resultater, som bevares, og som danner Grundlaget
for nye Forskninger. Problemet debatteres ikke i det uendelige
forfra, men føres stadig fremad i Klarhed og Fyldighed. Filosofiens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
