Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. N. Starcke: Harald Høffding
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harald Høffding
207
der den, en foreløbig Afslutning for hans Livsgerning. Han ender
Bogen med følgende Ord: „Mere end gøre sit aandelige Regnskab
op med Benyttelse af alt, hvad man har lært i Livets og
Forskningens Skole, formaar ingen. Men gøres det redeligt, kan det
maaske have Betydning for andre end den enkelte selv." Og rent
bortset fra de særlige aandelige Evner, som Høffding fremfor saa
mange andre har haft til sin Raadighed, skal dette siges om ham,
at den vidtrækkende Betydning, hans aandelige Regnskabsopgørelse
har faaet for andre, i første Linie beror paa den Redelighed,
hvormed han fra den første til den sidste Dag har fremlagt sit
Regnskab. I Sammenstødet mellem Tider og Kulturer kan det ofte være
de lidenskabelige, ensidige, men udprægede og afgjorte Anskuelser,
som giver det store Skub, der drejer Tiden og virker befriende. I
Sammenligning hermed vil den store Forholdslov, som farver alt, hvorom
Høffdings Tanke bevæger sig, kunne skabe en Følelse af noget, der
glider ud og staar tøvende mellem et baade—og. Og ikke mindst i
Religionsfilosofien kan dette Spørgsmaal stundom paatrænge sig
os, hvad nytter den stærke Tro paa Værdiens Bestaaen, naar vi
ikke kan vide, hvad Værdien er. Man kan ikke skrælle Stjernen
for dens Straaler, og man kan ikke inderlig omfatte noget, som
man tænker sig Muligheden af at vende Ryggen i Morgen. Men
ud over dette baade—og viser Høffding os med det ene Ord:
Redeligheden. Tro blot paa dit, tro det ærligt og redeligt, ikke
efter Vold og Magt; i denne Redelighed ligger den evige Værdi.
I Troen paa Værdiernes Magt har vi ikke blot en Erstatning
for Værdiernes virkelige Magt, men ogsaa selve den Kilde, af hvilken
Værdierne strømmer. Spørgsmaalet bliver blot, om denne redelige
Tro er mulig, uden at paa et eller andet Punkt Illusionen tager
Magten over Mennesket. Der maa være noget, hvorpaa man kan
genkende de ideale Værdier, selv naar de skifter; der maa være
en Lov, efter hvilken Skal bliver Kerne og Kerne Skal, og ved
hvilken vi kan se Sammenhængen mellem dem. Jo større
Mennesket bliver, desto videre bliver hans Horisont, og desto mere
ser han Begrænsningerne og det forholdsbestemte i alt. Men naar
alt bliver Grænser, hvor bliver da Rettesnoren af, som giver den
enkeltes Liv dets faste Linie. Sammenhængen mellem Individerne
kan søges saa dybt, at den ligesom forsvinder ud af den Tilværelse,
vi har Føling med; det Værdimaal. som muliggør Troen paa
Værdiernes Magt. hvor stærkt end de enkelte Værdier skifter og
fortæres, kan blive saa metafysisk, at det taber al virkelig Værdi for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
