Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. N. Starcke: Harald Høffding
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
208
Harald Høffding
os. Og behøver Sammenhængen mellem Individerne ikke at
forlægges til saa fjern en Scene, er Værdiernes Skiften ikke saa
fuldstændig, at man i al menneskelig Udvikling jo kan finde dem
bestaaende, hvorfor skulde Troen paa denne Bestaaen da kun kunne
blive en Tro og ikke en Viden? Naar Kant i sin Tid mente, at
Værdiernes Verden gav os et Indblik i den metafysiske Tilværelse,
vi ellers ikke kan trænge ind i, skulde der saa ikke i den
Forholds-lovens Filosofi, som Høffding har udformet, være en Rest af denne
Tro tilbage, en Længsel efter at give Værdierne en Evighedsmagt,
som først gør dem til Værdier. Men er dette saa, da vil en Dag
det Spørgsmaal blive stillet, om der saa overhovedet kan være
Tale om Værdier i Fænomenernes, i Forholdslovens Verden.
Mulig vil Høffding selv give sit Bidrag til disse Spørgsmaal.
Hans Religionsfilosofi vil for saa vidt blive hans sidste Ord, som
han næppe endnu engang vil føie Trang til at aflægge et samlet
Regnskab for sin Livsgerning. Men hans Arbejdskraft er endnu
saa usvækket, og hans Sind saa friskt, at man ikke véd, hvor
langt frem han endnu kan vokse. Den Glæde ved Livet i al dets
Mangfoldighed, den dybe Følelse af Sammenhæng med Livets
styrende Magter, som har været hans Tænknings Udspring, den har
ført ham til at sønderslaa alle de gamle stivnede Former for Liv
og Vurdering, som øvede deres Tryk paa os herhjemme. Men den
Tro paa Livet og Menneskene, som han har kæmpet for, trænger
dog til et endnu, nemlig til ikke evig at maatte blive blot Tro.
Høffding staar i dette Øjeklik paa Universitetets fornemste
Plads, og en Afhandling i Programmet fra Reformationsfesten
viser, hvor utrættelig han arbejder paa at uddybe og klare. Men
at han staar som Universitetets Rektor netop nu, betyder ikke
blot, at han har naaet sit Livsmaal; det er ikke uden en
betydningsfuld Symbolik. Den nye Forfatning, som Universitetets Lærere
har tilkæmpet sig for at skaffe større Friskhed og Frihed ind i
deres Lærergerning, kunde ikke træde ud i Livet med nogen
naturligere Fører i Spidsen end den Mand, som fremfor nogen af
sine Kolleger har opfattet sin Stilling som en Lærergerning, og i de
videste Kredse har virket vejledende og opmuntrende.
G. N. Starcke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
