Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Georg Saxild: Et Tilbageblik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212
Et Tilbageblik
helt igennem. Det er milevidt fra enhver Ensidighed. Høffding
er i eminent Forstand en syntetisk Aand. Han modtager sine
Impulser fra de forskelligste Hold og bliver alligevel aldrig eklektisk.
Han formaar at holde de forskellige Tankeretninger klart ude fra
hinanden, forfølge hver enkelt Retning ud i dens historiske og
logiske Forudsætninger, kritisk ophæve Modsætningerne dem imellem
og derpaa sammenarbejde i et godt, solidt logisk Fletværk de
enkelte Tanketraade, hans Analyse har gjort frie. Allerede hans
Psykologi var et smukt Eksempel paa denne Syntese. Her var engelsk
og tysk Tænkning sammensvejset. Siden gjorde han et lignende
Arbejde paa andre filosofiske Omraader. Dette, at en Tankegang,
som har kunnet gøre sig gældende som en Magt i Verden, skulde
være helt gal, har Høffding aldrig kunnet og aldrig villet indrømme.
Han samler paa Værdier, som andre mere negative Naturer samler
paa Fejl, og han finder Værdier dér, hvor andre, der er anderledes
udstyrede end han, ingenting finder.
Derfor lader Høffdings Forfatterpersonlighed sig ikke udtrykke
i en kort Formel. Man kan ikke finde en enkelt Etikette, som
betegner denne rummelige Aands Indhold. Kalder man ham
radikal, saa er det galt: ingen er mere konservativ end Høffding;
han er det i Kraft af sin Trofasthed, han er det i Kraft af sin
Sans for alle eksisterende Værdier. Kalder man ham som Filosof
Realist, saa er ogsaa det galt: hvor godt realistisk funderet hans
Filosofi end er, har den en idealistisk Konsekvens. Kalder man
hans religiøse Standpunkt Ateisme, saa er ogsaa det saa galt som
vel muligt; at han forholder sig religiøst til Tilværelsen, fremgaar
af hver Linie i hans Bøger og hvert Ord af hans Mund. Selv
foretrækker Høffding, at man kalder ham Positivist; men der maa
da blot med denne Betegnelse ikke tænkes paa noget som den
Comteske Positivisme, snarere paa noget som den Kantske Kritik
overført paa moderne Forhold, altsaa et kritisk Opgør, ud fra
Nutidens videnskabelige Forudsætninger, over, hvor langt vi ad
Erkendelsens Vej kan naa, hvad vi maa tro og hvad vi skal gøre.
Denne Positivisme er og har været en Faktor af stor Værdi i
dansk Aandsliv. For mange Mennesker staar Nutiden som en ren
Negativernes Tid — det er nu absolut forkert! Men rigtigt er det,
at man skal gennem en hel Del Nej’er, inden man faar fat i
Tidens positive Indhold. At ikke flere end nødvendigt er bleven
stikkende fast i Negativiteten, dertil har Høffdings Tilrettelægning
af Tidens Spørgsmaal, hans alsidige Behandling af de almenmen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
