- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 20 (1903) /
221

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gustav Bang: Tienden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Tienden

221

og hver 30 Husdyr, der fødtes, skulde det ene gaa til Kirkens
Vedligeholdelse og Gudstjenestens Fornødenheder, det andet til
Sognepræstens Underhold og det tredje til Biskoppens. Af disse
tre Tredingstiender har det næppe været svært at bevæge Bønderne
til at yde de to første. Kirken var Sognefolkenes eget Gudshus,
og Nødvendigheden af at holde den ved Magt har været dem
umiddelbart indlysende. Præsten var deres Sognemand, og det var i
sin gode Orden, at han fik Løn for den Tjeneste, han gjorde, som
Mellemmand mellem dem og det aandelige. Herom har der i den
senere Middelalder næppe hersket nogen Tvivl, og der omtales ingen
Stridigheder angaaende disse Ydelser. Helt anderledes var det
med Tienden til Biskoppen. Han boede langt borte, og Bønderne
kendte ham ikke og indsaa ikke hans Nytte. Naar hans Foged
kom og tog hvert 30. Neg, saa Bønderne derpaa som et Rov.
Det satte ondt Blod, og i de mange Bondeoprør var Forbitrelsen
over Bispetienden en af de stærkeste Drivkræfter. Saaledes i det
store skaanske Oprør imod Absalon, og saaledes baade før og
længe efter.

Først fra Aar 1443 er ogsaa denne tredje Tiende blevet
almindelig gennemført. Det var umiddelbart efter at en Række
alvorlige Bondeuroligheder var blevet kvalt og Modstandsevnen
knækket, at Kristoffer af Bajern — paa Henstilling af de jyske og fynske
Biskopper, der klagede over, at Tienden blev udredet „paa
uretfærdig Maade" med kun de to Tredivtedele — bestemte, at fra nu
af skulde paa Trods af herskende Sædvane Tienden svares
fuldtud, med en Tiendedel af Udbyttet. Saaledes var da Forholdet
i Middelalderens Slutningsaarhundrede, dog med en Uendelighed
af Forskelligheder fra Egn til Egn og med en Mængde
Smaaaf-gifter af allehaande Art og Oprindelse foruden den egentlige
Hovedtiende.

Naar man vil værdsætte hele dette Forhold, maa man ganske
se bort fra alle moderne Tilstande. Man maa huske, at dengang
var Kirken noget nær den eneste Repræsentant for Aandskulturen,
og Højgejstligheden dannede det væsentlige Mellemled mellem
Danmark og den europæiske Kultur. Biskoppen var noget andet og
mere end den store Herre, som Bønderne ganske naturlig nærede
liden Kærlighed til; han havde ofte studeret ved fremmede
Universiteter, han fulgte gerne med i Tidens aandelige Strømninger, og
hans Indtægter gik ikke blot til Hofholdning, men ogsaa til
Oprettelse af Skoler, til Uddannelse og Understøttelse af lærde Mænd.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:45:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1903/0225.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free